Annonce
Børneliv

Ekstern klageenhed til bekymrede daginstitutionsforældre er på vej. Forældre: Det er bare endnu et led

Genrefoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.
Snart kan forældre i Københavns Kommune klage til en ekstern klageenhed, hvis de er bekymrede for kvaliteten i deres barns daginstitution eller skole. Spørgsmålet er, om det er det, der skal til?

Tilbage i starten af 2020 kom det frem, at flere forældre var bekymrede for deres børn i fire daginstitutioner i Valby i klyngen VVKC’. Senere viste det sig, at der også har været forældreklager over en daginstitution på Vesterbro. Og senest er det kommet frem, at der på Østerbro er forældre, der er frustrerede over personaleudskiftning og sygemeldinger angiveligt på grund af udfordringer med at få ledelsen i dialog, det skriver Politiken.

Sidst men ikke mindst så forlyder det fra anonyme kilder, at der også er mindst en lignende sag på Amager.

Foranlediget af klagerne fra Valby, besluttede børn- og ungdomsudvalget, at der skulle foretages en intern revision. Og Intern Revisions rapport konkluderede, at Valbyforældrenes klager over ledelse, dårligt arbejdsmiljø og mistrivsel blandt børnene var berettigede. Herefter besluttede børne- og ungdomsudvalget blandet andet, at en uvildig instans skal behandle eventuelt kommende klager.

24. marts blev der, i forbindelse med overførelsessagen (den lille budgetaftale, red), afsat midler til at etablere klageinstansen. Der blev afsat 1.5 millioner kroner.

Parterne blev desuden enige om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen søger om varige midler til drift af den centrale klageenhed i Budget 2022.

Annonce

Et led mere

En af dem, der stod frem i Valbysagen, er Henriette Høj Gharib. Hun er mor til barn i en af Valbyinstitutionerne. Og Henriette er ikke positiv overfor den kommende eksterne klageenhed.

- Problemet i Valbysagen var, at forvaltningen ikke handlede på sin viden. For den vidste godt, hvordan det stod til i Valby, siger Henriette og fortsætter.

- I virkeligheden er det blot et led mere, som lukker munden på kritiske forældre. For hvorfor skulle forvaltningen handle nu, da den ikke tidligere handlede på sin viden?

- Hvorfor tror du ikke, at der bliver handlet, hvis en ekstern klageenhed gør opmærksom på udfordringer i en daginstitution?

- Forvaltningen forvaltede jo ikke de klager, der kom i Valbysagen. Inden sagen blev taget op politisk, (fordi forældregruppen i Valby kontaktede børne- og ungdomsudvalget, red) var vi i kontakt med en pædagogisk leder, en pædagogisk konsulent, en klyngeleder, en områdeleder og til sidst en administrerede direktør. Derudover var der masser af tegn i tilsynsrapporterne på, at det ikke gik godt. Og der skete intet. Der var allerede udfordringer i Valbyinstitutionerne i 2016.


Med alle de henvendelser jeg får fra forældre, skal vi have en uvildig klageinstans

Jakob Næsager


Børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), er ikke enig i Henriettes udlægning. Og han ser frem til klageenheden.

Han svarer i en mail, efter at vi har forelagt ham Henriettes bekymringer.

- Det er vigtigt, man som forælder bliver hørt, når man henvender sig med en bekymring om sit barns skole eller institution. Men der har været nogle tilfælde, hvor forældre haft den modsatte oplevelse. Sådan bør det ikke være, og derfor er jeg glad for, at der i denne uge på Rådhuset var opbakning til at afsætte penge til en ny central klageenhed. Den skal være en støtte til forældrene og til de institutioner og skoler, som i en periode er udfordrede på kvaliteten. Blandt andet skal enheden sikre borgere en mere entydig og ensartet klagesagsbehandling og et bedre sagsforløb, skriver han. Og mailen fortsætter.

- Der skal være høj kvalitet i alle vores skoler og dagtilbud, og det arbejder vi målrettet på at sikre. Hvad angår daginstitutionerne, så er der flere pædagoger på vej takket være aftalen om minimumsnormeringer. Det vil kunne mærkes og gøre en forskel. Nu er tiden kommet til at sikre den nære ledelse i institutionerne. Som det er i dag, har nogle pædagogiske ledere det daglige ansvar for op til tre forskellige matrikler. Det er en konsekvens af, at der er kommet flere børn i vores institutioner. Jeg har derfor sat gang i et analysearbejde, der skal være færdig inden sommerferien. Det skal afklare, hvor stort behovet er for flere ledere, skriver han og slår fast, at der, som udgangspunktet, bør være én pædagogisk leder pr. matrikel.

- Både medarbejdere, børn og deres forældre har fortjent en nærværende ledelse. Det er med til at give høj kvalitet, skriver han afsluttende.

Annonce

Opgør med klyngestruktur

Medlem af børne- og ungdomsudvalget, Jakob Næsager (K), er hellere ikke bekymret for den eksterne klageinstans, og han er på sin vis på linje med børne- og ungdomsborgmesteren. Dog så ønsker han, at gøre op klyngestrukturen, således at hver institution får en ansvarlig leder - og ikke kun en pædagogisk leder.

- Det er trist, at det er nødvendigt med en klageinstans, men med alle de henvendelser jeg får fra forældre, skal vi have en uvildig klageinstans, selvom det er symptombehandling, og ikke løser roden til problemet.

Og hvad er problemet?

- Klyngestrukturen. En klyngeleder kan have op til 300 ansatte og 1300 børn. Der er alt for langt op til ledelsen, og det dur ikke, at forældre og pædagoger fremmedgøres overfor ledelsen, siger han og fortsætter.

- Vi skal derfor derhen, hvor der er en pædagogisk leder med personaleansvar på hver lokation (daginstitution, red), siger han og fortæller, at han har mødt pædagoger, der ikke ved, hvem deres klyngeleder er.

- Det dur simpelthen ikke, at forældre og pædagoger bliver fremmedgjort overfor ledelsen, siger han afsluttende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Bydelens grønne lunger kvæles langsomt

Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce