Annonce
Byliv

Café takker for nabostøtte og giver gratis mad til hjemløse

Foto: Café Au Leg
Annonce

Når den danske vinterkulde bider, søger de fleste af os indendørs.

I hjemmenes lune betragter vi gennem vinduer det barske vintervejr, og skutter os ved den blotte tanke om gadernes ubarmhjertige kulde- men denne bekvemmelighed er ikke alle forundt.

Københavns hjemløse går lige nu en hård tid i møde. Heldigvis kan de nu finde en smule varme i vinterkulden.

Hos Café Au Leg på Borups Allé åbner de dørene for et suppekøkken, hvor hjemløse og andre nødstedte kan få lidt mad og drikke i juledagene.

- Det er hårde tider, men vi overlever takket være familiesamholdet og ikke mindst naboernes støtte. Vi vil gerne give tilbage, derfor åbner vi dørene op for suppekøkken, hvor hjemløse og andre nødstedte kan få lidt mad og drikke i juledagene, skriver caféen på Facebook i gruppen Det sker på Nørrebro.

Varm suppe med brød, te, kaffe og kage serveres torsdag 24. december klokken 17- 19 og fredag 25. december klokken 17- 19.

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer følges, derfor bliver nydelsen af mad og drikke i form af takeaway. Mundbind er påbudt.

Caféen ligger på Borups Allé 3, 2200 København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce