Annonce
Nørrebro

En hilsen til de få

Præst Thomas Høg Nørager fra Stefanskirken ønsker godt nytår. Foto: Privat
Annonce

'Jeg er en af de få som der er mange af' sang Kim Larsen for over et årti siden. Og fik os til at smile. For den er jo god nok. Især på Nørrebro. Blandt hårdt pumpede gangstere og spraglede hipstere findes der stadig mænd med måner og fruer med støttestrømper. Helt almindelige mennesker hvor brillestangen gnaver og næsen den løber. For sådan er det at være almindelig – og det er efterhånden helt specielt. Hvem husker ikke scenen i Monthy Pythons fantastiske biblesatire-film Life of Brian, hvor prædikanten råber ud over folkeflokken: I er alle individer! Hvortil en enkelt rækker hånden op og siger: Ikke mig!

Jeg vil godt sende en hilsen til alle jer, som minder mere om Tommy og Annika end om Pippi Langstrømpe. Og jeg vil gerne sende en hilsen til alle jer, som minder mere om Dr. Watson end om Sherlock Holmes. Til alle jer der aldrig råbte højest, da klassen blev spurgt, hvad man mente om den vestlige kapitalismes fremmarch. Og aldrig helt har fundet ud af, om EU er en god eller dårlig opfindelse.

Til alle jer der hverken kom først eller sidst i stafetløbet. Til den som aldrig fandt anledning til at udråbe sig selv som vegetar, eller flexitar eller pescetar - men måske bare foretrækker en fiskefilet fremfor en bøf.


Men i år skal min hilsen gå ud til alle jer, der ikke nødvendigvis mener noget hele tiden. Som ikke nødvendigvis vælger side

Thomas Høg Nørager


Til alle jer som aldrig helt fandt ud af, om I var feminister, socialister eller pacifister; og om I var nørrebroere, nordboere eller venligboere. Til dig som aldrig helt fik valgt side. Som havde det fint med lidt høflighed og lidt ordentlighed. Lidt hensyn, lidt pli og konduite. Som havde det fint med at gøre sin pligt, kræve sin ret og så ellers svare enhver sit. Min hilsen går ud til alle jer som ikke rigtig fandt anledning til at finde jeres helt særlige og specielle identitet.

Personligt finder jeg det vældig interessant, at man kan realisere sig selv ved at finde ind i en flok. En religiøs flok eller en politisk flok. At man kan finde sin identitet ved at melde sig under en hel floks faner og paroler. Det må alligevel kræve en hel del at skræve over, både at skulle identificere sig med sig selv og med flokken. Men på den anden side, så kan der måske være en befrielse i at få sine meninger serveret. Hvis man altså gerne vil mene noget hele tiden - ja, så held og lykke med det.

Men i år skal min hilsen gå ud til alle jer, der ikke nødvendigvis mener noget hele tiden. Som ikke nødvendigvis vælger side. Som, fremfor at grave grøfter eller bygge broer, bare plukker blomsterne imellem. Som ikke køber præmissen om, at vi enten er ofre eller bødler, og som ikke køber præmissen om at gå i flok – for som den kloge kone sagde: Hver side har sine dilemmaer og ligeså hver dag. Og sådan er det at være helt almindelig. Så dertil går min hilsen: Til de få, som der er mange af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce