Annonce
Debat

Farvel til Nørrebros sidste store grønne åndehul

Det er ganske tæt på, at der kommer et boldbur på en del af den plæne, som udgør Nørrebroparken. Foto: Simon Reenberg
Annonce

’Muligheden for at opholde sig i det fri er afgørende for københavnernes livskvalitet’,skriverKøbenhavns Kommune i sit regnskab for bynatur. Men byens politikere modarbejder københavnernes livskvalitet.

Vi har nok alle set lister på nettet, hvor København rangerer øverst som ’most liveable city in the world’. Det sætter vores kommunalpolitikere over styr med flere bekymrende beslutninger om at inddrage byens grønne områder til byggeri.

På Amager Fælled har års demonstrationer, underskriftindsamlinger og høringssvar tabt endnu et slag, nu til Vejlands Kvarter-projektet med cirka 2.000 boliger midt i det populære naturområde.

Med ét ryger vigtig natur for biodiversitet og dyreliv, og væk er unik naturoplevelse for ’københavnernes livskvalitet’ – for nu at bruge politikernes egne ord. Man affreder da bare naturen og ændrer i lokalplanen, så er dét ordnet.

Men jeg vil hellige denne spalteplads en anden lang og hidtil skjult kamp, som jeg og adskillige beboere på Nørrebro kæmper imod Kultur- og Fritidsudvalget samt Miljø- og Teknikudvalget.

Den vedrører Kommunens plan om at inddrage den populære Nørrebropark til indhegnede boldbure belagt med kunstgræs og oplyst af stadionprojektører. Faktisk er det ikke længere en plan. Det blev vedtaget i december 2020 og er nu i Økonomiudvalget. Der findes allerede to baner i parken. Nu inddrages resten.

Nørrebroparken er et unikt stykke grønt for bydelens borgere. Den ligger i naturlig forlængelse af det hyggelige butiksliv, der er skudt op omkring Stefansgadekvarteret. Mange kommer langt fra for at nyde afslapning og samvær i parkens sol. Parken er det eneste rekreative område på Nørrebro, som ikke er formålsbestemt til fx skateboard, basketball – eller fodbold.

Argumentet for de nye boldbure er øget behov. Som Borgmester for Kultur og Fritid Franciska Rosenkilde (Å) svarer undertegnede i et brev 13. januar, er det hendes forvaltnings ’erfaring’ at den lokale boldklub oplever pres på banetiderne og har 200 personer på venteliste.

Men faktum er, at beboerne omkring parken ofte fotodokumenterer tomme baner i tidsrummet kl. 15-22, og Berlingske bragte sidste år historien om at den lokale boldklub måtte tilbagebetale næsten kr. 100.000 i medlemstilskud til Rosenkildes egen forvaltning grundet rod i medlemslisterne.

Og hvad med de tusinder af parkbrugeres behov? Nørrebro er Københavns tættest befolkede bydel og ligger helt i bund hvad angår adgang til grønne områder. Seneste opgørelse viser, at der er 6 m2 grønt areal per borger på Nørrebro mod 24,6 m2 per borger i indre by og 23,6 m2 på Vesterbro. De tal taler for sig selv. Det planlagt fodboldbur med kunstgræs vil udgøre 3800m2.

Det svarer til at 633 Nørrebroborgere mister deres adgang til de i forvejen skammeligt begrænsede 6 grønne m2, og det strider imod Kommunens egne ambitioner. En rapport fra 2018 udarbejdet af Teknik og Miljøforvaltningen konstaterer, at tilgængeligheden til bynær natur skal øges.

Når Nørrebroparken bliver inddraget, er hele bydelen således henvist til Assistens Kirkegård, hvis areal i forvejen er stærkt begrænset af gravsteder og cykelstier og desuden er delvist henlagt i skygge.

Vi venter stadig på dokumentation for forvaltningernes ’erfaringer’ med behov for flere fodboldbaner. Til gengæld kan man læse i mødereferater og sagsfremstillinger, at Teknik og Miljøforvaltningen har modtaget ’19 henvendelser fra naboer’.

Men det er ikke henvendelser. Det er klager! Og det er ikke 19 beboere. Som forperson for et gårdlaug repræsenterer jeg selv 190 lejligheder – ofte med flere beboere i hver – og mine kampfæller repræsenterer hele boligforeninger og nabogrupper.

Vi har måtte kæmpe i hvert skridt af processen bare for at blive hørt, mens politikerne og forvaltningerne påstår at der har været borgerinddragelse. Ingen borgere, jeg har talt med i denne proces, er blevet inviteret til dialog. Selv Nørrebro Lokaludvalg er imod det planlagte bur og har valgt at trække sig fra processen.

Vi har foreslået at undersøge muligheden for alternative placeringer få hundrede meter fra Nørrebroparken – fx Mimersparken og en større BaneDanmark-grund, der ligger ubenyttet hen. Dette blev blankt afvist.

Nørrebroparken er desuden fredet. Men det kan man jo som bekendt bare lave om.

Jeg er ikke utaknemmelig. Politikerne har med stor vision udviklet byen de seneste årtier med flotte byggerier i international klasse, spændende miljøer langs Københavns havnefronter og, langt om længe, en metro.

Når jeg svarer folk i udlandet, hvor jeg er fra, udstøder de et længselsfuldt Oooooh, Copenhagen! Der er rent, flot, sikkert, man kan spise lækker streetfood i en af de mange parker (i indre by!) – og sørme om man ikke også bare kan kaste sig i kanalen en varm sommerdag uden at kontrahere diverse vandbårne sygdomme.

Alle elsker København, den er ’most liveable’. Men når man rent faktisk bor i byen, oplever man bagsiden. Amager Fælled og Nørrebroparken er blot to eksempler.

Det eneste positive i denne sag er, at jeg allerede nu ved hvem jeg ikke skal stemme på til kommunalvalget næste år. Opfordring hermed givet videre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

SF: Gør hver tredje bolig almennyttig

Annonce