Annonce
Nørrebro

Frederiksborgvej: Rema1000 åbner med gratis kaffe og pølsevogn

Fra torsdag 19. marts vil du kunne handle i Rema1000 på Frederiksborgvej 86, som tidligere husede Meny. - Foto: PR-foto
Annonce

For knap et år siden lukkede Meny på Frederiksborgvej 86. Nu kan borgerne i området glæde sig over, at der endelig åbner et nyt supermarked. Rema1000 har overtaget lokalerne og åbner for første gang torsdag 19. marts.

Her vil butikken være åben fra klokken otte til 22, og allerede fra klokken 7.30 vil der være mulighed for at få en gratis kop kaffe fra kaffevognen, der i dagens anledning kigger forbi hjørnet indtil klokken 10.30.

Fra klokken 11-15 vil det for en tid være muligt igen at lægge vejen forbi pølsevognen ved Frederiksborgvej 86. Her vil der nemlig dukke en sådan en op, hvor man i anledning af åbningen kan få en gratis pølse.

Annonce

Økologi til lave priser

Købmanden i den nye Rema1000 Niclas Just oplyser, at man som kunde i den nye butik vil kunne forvente et stort fokus på især frugt, grønt og økologi til lave priser.

»Og så er det jo discount med holdning, både i forhold til producenter og arbejdsforhold,« siger han og tilføjer, at man på åbningsdagen vil kunne glæde sig til en masse spændende demoer, hvor man kan smage alt fra vin, pizzaer og mælk fra det økologiske landbrug Gram Slot.

Det var Preben Høyen Andersen, der åbnede supermarkedet på Frederiksborgvej 86 i 1974, som dengang hed Høyen Supermarked.

Udover supermarkeder har Frederiksborgvej 86 tidligere huset en urmager, en radioforretning og Bispebjerg Biograf, som havde den sidste forestilling i 1973.

Efter åbningsdagen 19. marts vil Rema1000 have åbent som normalt, nemlig fra 7-22 alle dage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Parkeringssag i højesteret

Annonce