Annonce
Gymnasier

Gymnasieelever demonstrerer: Få en smagsprøve på SU-mad

Billedet er fra en SU-demonstration i 2013. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Annonce

Ved du, hvad 20/20-reglen er? Den siger, at man skal være fyldt 20 år, eller at ens forældre skal bo over 20 km væk fra ens uddannelsesinstitution, før man kan få SU til taksten for udeboende.

Det er gymnasieelever i København ikke tilfredse med, og derfor går de på gaden på onsdag 30. september, hvor de serverer SU-mad til forbipasserende for at vise, at SU’en er for lav til, at man kan betale for ordentlig mad, fortæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i en pressemeddelelse.

Størrelsen på SU er særligt et problem efter corona-nedlukningerne, hvor mange unge har mistet deres job og derfor er ekstra udsatte, skriver elevorganisationen.

- At tage en uddannelse er en fuldtidsbeskæftigelse. Derfor burde det ikke være et krav at de unge skal arbejde ved siden af deres uddannelse, for at få pengene til at række. Men det er der desværre mange unge der i dag er nødsaget til, fordi vores SU, både den hjemmeboende og den udeboende, i årevis er blevet udhulet. Desuden optager næsten hver femte elev på en ungdomsuddannelse et SU-lån, men det kan simpelthen ikke være meningen, at man skal gældsætte sig i så ung en alder, udtaler Alma Tynell fra Christianshavns Gymnasium. Alma er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i region Storkøbenhavn.

Aktionen kommer til at foregå på Nørreport Station onsdag klokken 16.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Corona-passage: Forrykt mener Flemming

Børneliv

Udfasning af KK-privat dagpleje udsat

Annonce