Annonce
Debat

Herfødte indvandrere er da danske, indtil det modsatte er bevist

Ibrahim Khalek. Privatfoto

Læserbrev: Skærmen kaster et blåt lys ud i det mørke lokale. Foran skærmen sidder en ung mand i sine bedste år med idealet af at omskole hele den danske befolkning. Dagens ideal er morgendagens målsætning, gentager den unge mand højt overfor sig selv.

Man skal nemlig ikke så lang tid tilbage, før man troede, at fester, store forsamlinger, koncerter, nattelivet, uskyldige cafe- og biografture kunne udeblive fra det danske samfund. Det havde jeg i hvert fald svært ved. Det viste sig, til alles store overraskelse, at det godt kunne lade sig gøre. Det danske samfund formåede på rekordtid at ændre på historiske traditioner, og det unikke danske 'hygge' blev sammen med så meget andet sat på pause.

Hvad skulle der til, og hvordan lykkedes det at ændre det danske samfunds adfærd på rekordtid? Hvor meget kan man egentlig ændre på et samfund? Vil man kunne være så fræk at forestille sig, at maskineriet for den hurtige omskoling blev overført til nogle af det danske samfunds problemstillinger?

Mildt sagt, så ville der jo ikke være noget, som vi så ikke kunne overvinde, komme igennem og dermed blive et endnu stærkere, rigere og unikkere land end det, vi allerede er i dag.

Massivt store mængder af energi, flere håndfulde af love og endnu flere penge end de fleste danskere kunne forestille sig skulle til for at ændre på danskernes adfærd på rekordtid.

Den enkelte danske borgers enestående arrangement skal heller ikke glemmes. Altså, med andre ord er der blevet investeret gigantisk i at omskole det danske civilsamfunds adfærd.

Langt hen ad vejen kan politikerne også ånde stolte op, for det umulige viste sig at være muligt. De turde tage valg, selvom det ikke altid faldt godt til jorden, for at føre det danske samfund imod det eksperter og videnskaben mente var bedst for samfundet.


Konsekvenserne af, at herfødte bliver tiltalt som 'indvandrere', er yderst negative og skadelige for samfundet og dets videreudvikling.

Ibrahim


Ønsket er nu at maskineriet modificeres og den samme energi, fokus samt centraliseret lovgivning skal sættes i værk igen, denne gang med fokus på at omskole dels den offentlige debat og det civile samfunds retorik og ordvalg omkring herfødte 'indvandrere'.

Der behøves næsten ikke argumenteres for, at herfødte 'indvandrere' bør omtales med værdighed og vigtigst af alt tiltales som danske på lige fod med etniske danske. Alene med målsætningerne om at komme den eksisterende polarisering til livs, forbedre den enkelte borgers trivsel på tværs af samfundslag samt øge trivsel og glæden i vores alle sammens samfund.

Faktum er egentlig også, at hver og enkelt herboende er en del af samfundet uagtsomt, socioøkonomiske forhold, baggrund, arbejdsstilling, hudfarve, religion, etnicitet eller hvor mange medfødte sprog, man besidder. Ikke desto mindre vil der ud fra et psykologisk perspektiv argumenteres for, at det er på højtid at erstatte den nedladende retorik omkring herfødte 'indvandrere' med udgangspunkt i ordet selv.

Opdelingen af individer, grupper etc. i bokse, også bedre kendt som skemaer, kan til tider være fordomsfuldt, muligvis småracistisk, men også naturligt og behjælpsomt. For ifølge psykologien er et skema en mental struktur, der hjælper os med at strukturere, organisere viden og er egentlig med til at guide os til, hvordan vi skal argere overfor hinanden og resten af verden. Et skema er derfor en naturlig menneskelig mekanisme, som enten er medfødt eller tillært.

Men at alle brune individer med sort hår, mørke øjne og et mellemøstligt navn skal blive omtalt som 2. generationsindvandrere velvidende om, at de er født og opvokset i Danmark med sågar et minimalt tilhørsforhold til deres oprindelige land, falder under de tillærte mentale skemaer. Det er egentlig også det, der ønskes at gøre op med i dette indlæg.

Forskningen har vist, at et budskab bliver præsenteret mest effektivt via en såkaldt 'two-sided approach', på dansk vil det groft sagt sige, at begge sider af historien bliver præsenteret. Det vil jeg så efterleve efter bedste evne, for enhver skribents største ønske er jo at få budskabet frem og ind under læseren. Hold samtidig fast, for resten af indlægget er nok atypisk grebet an.

Det, der ikke er på sin plads, ej heller naturligt, er, at nogle sågar også fremhævende personer blandt andet tilvælger i den offentlige debat at tiltale børn, unge og voksne, som værd at bemærke er født og opvokset i Danmark med nærmest intet eller minimalt tilhørsforhold til et andet land, bedre kendt som deres hjemland, for indvandrere, 2. generationsinvandere eller efterkommere.

Ordet 'indvandrere' er nu egentlig meget intuitivt for dets betydning, og jeg menes ikke at kunne genkalde, at herfødte 'indvandrere' har vandret med bare tæer hertil, ej kravlet over en stor tyk mur ved den sydlige europæiske grænse. Havde det været tilfældet, ville selv de mest fremhævende personligheder fra begge fløje give mig ret i, at de vil falde under kategorien flygtninge. Formelt vil de i hvert fald falde under kategorien flygtninge og blive taget sig af jf. til det.

Der gøres også klart, at dette indlæg ikke omhandler tiltalelsen af 1. generationsindvandrere, men omhandler udelukkende om benævnelsen af herfødte som indvandrere. Da ordet 2. generationsindvandrere er utrolig misvisende, skadeligt og er med til at polarisere vores alle sammens elskede samfund.

Derudover har den længerevarende, nedladende samt skadelige retorik omkring 'indvandrere' jo først og fremmest rod i selve ordet. Derfor er det på højtide, at danskheden skal revurderes og omdefineres. Der anbefales samtidigt at læse afsnittet færdigt, før læseren tilegner sig en holdning.

Før jeg bliver angrebet fra samtlige fløje, højre såvel som venstreorienteret, så have in mente, at dette er skrevet med den største kærlighed samt ypperste respekt for danskheden. Have også in mente, at dette tages op fra min side alene af den grund, at det efter min klare overbevisning vil være gavnligt for det danske samfund, hvorfor udryddelsen af polarisering i civilsamfundet ville være den ultimative opnåelse.

Til perspektiv samt sammenligning og uden at mene, at Danmark nødvendigvis skal bevæge sig i samme retning, kan man med fordel se på et Singapore, der tilnærmelses har samme befolkningstal som Danmark. Med dog 57 gange mindre landareal, så har Singapore altså formået at blive kåret som verdens andet rigeste land målt på BNP, også selvom de har fire officielle sprog og en befolkning bestående af seks forskellige folkegrupper.

Konsekvenserne af, at herfødte bliver tiltalt som 'indvandrere', er yderst negative og skadelige for samfundet og dets videreudvikling. Anvender du ordet 'indvandrere' om herfødte, vælger du samtidigt, om så det er bevidst eller ubevidst, også at 'out-group' (som det fint hedder på fagsprog) herfødte.

Dermed er du også med til at skubbe herfødte indvandrere væk fra vores alle sammens fællesskab på baggrund af noget så tåbeligt som hårfarve, hudfarve, navn der klinger anderledes eller lignende.

Vi behøver sågar ikke engang at gå den nærfremtid i møde for at opleve nogle af de fatale konsekvenser, som retorikken og ordvalget af herfødte som indvandrere har båret med sig, heriblandt polarisering af samfundet med den velkendte 'os' og 'dem', som præger samtlige dialoger i samfundet, parallelsamfund og hvis man skal sætte det hele på spidsen sågar også kriminalitet.

Behovet og følelsen af at høre til 'in group' (på fagsprog) har alle fornægteligt brug for, hvert enkelt individ har brug for det. Så hvordan griber man det bedst an? For man skal samtidig være realistisk og erkende, at der vil altid være et behov for at tiltale herfødte indvandrere som andet end etniske danskere, jf. til ovenstående forklaring af psykologiens tillærte mentale skemaer, der jo havde til formål at guide os til at agere med resten af verden.

På den anden, dog ikke modsætningsforholds side, skal man også huske, at herfødte indvandrere også gerne vil bevare deres integritet, altså man skal som samfund heller ikke fratage dem glæden samt fordelen i, at man er født med et ekstra sprog og kulturen er inkorporeret med sproget. Det da også yderst givtigt at kunne et ekstra sprog, både i det private og i det professionelle.

Desværre vælger alligevel langt de fleste herfødte tosprogede ikke at mestre deres andet sprog, altså sproget udover dansk. Netop det, at herfødte indvandrere næsten ikke kan kommunikere på andet end dansk, er et selvstående argument for, at herfødte skal føle sig indenfor i det danske samfund. Det kan ikke understreges nok.

Hvad gør man så for at imødekomme alles behov? Løsningerne er ikke nødvendigvis komplicerede, men skal helt klart findes i det brede fællesskab med debat og konstruktiv dialog på tværs af samfundslag.

Et forslag til løsningen vil kunne findes i socialpsykologien, for ifølge socialpsykologien vil man sagtens kunne være 'in-group' i flere grupper på samme tid. Eksempelvis vil man godt kunne tilhøre gruppen 'tosproget' og på samme tid høre til i gruppen 'danskere', da det ikke skal anses som værende modsætningsforhold.

For at tage det hele ned på et genkendeligt og identificerbart niveau, kan det sammenlignes med sønderjyden, der flytter til storbyen, eksempelvis København. Den nyindflyttede jyde vil kunne indgå i det københavnske fællesskab uden, at det betyder, at jyden skal give afkast på sit fantastiske sønderjyske fællesskab.

Ovenstående vil uden tvivl være med til at forebygge polarisering, parallelsamfund, ekstremisme fra begge fløje og skabe en sundere og bedre hverdag for langt de fleste i civilsamfundet. Derfor kan det jo selvsagt ikke gøres tidligt nok.

Vigtigst af alt er, at man på enkelt-niveau begynder at omskole sig selv til at tiltale herfødte indvandrere som værende danske på lige fod med alle andre velvidende om, at de også besidder et andet sprog end dansk på basis kundskaber.

Lad os i forenende hånd skubbe samfundets udvikling i den sunde retning. Hvis nogen kan, så er det danskerne og Danmark! Det skal hedde vi fremfor os og dem!

Til slut; 'I'm just me, I don't preach, I just speak up for my people' - Lukas Graham fra sangen 'No evil'.

Jeg vil muligvis langt hen ad vejen være fortaler for mange, men for enden af den samme vej repræsenterer jeg i sidste ende kun mig selv, som Lukas Graham så flot også synger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Bydelens grønne lunger kvæles langsomt

Annonce