Annonce
KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Thomas Høg Nørager. Privatfoto

Spørgsmålet er vel ikke, om jeg er enig. Spørgsmålet er, om jeg forstår det. Og her tænker jeg selvfølgelig på det, vi går og skændes om. Ja, for det at skændes, det kan vi i hvert fald blive enige om. Og jeg tror, det er en god ting. Så er der bevægelse. ’Kun døden står stille, livet er altid i bevægelse’, sagde den gamle salmedigter Grundtvig. Så hvis vi længes efter enighedens stille vande, skal vi huske på, at alt for stille vand hurtigt bliver fattigt på ilt.

Så det er godt at skændes. Men er vi gode til at skændes? At det er godt at skændes er nemlig ikke det samme som at være god til at skændes.

Gode til at skændes bliver vi eksempelvis først, når vi opdager, at diskussionen aldrig slutter. Fordi livet fortsætter, så er der nye situationer og nye ting at tage stilling til. Så det, der var et tvivlsomt svar i går, er måske et oplagt svar i dag. Og gode til at skændes bliver vi også først, når vi opdager, at et godt svar aldrig er et renset svar. At et godt svar ikke undgår at føre nye problemer og dilemmaer med sig.

Filosoffen Immanuel Kant sagde: Det, du gør, skal kunne holde til, at andre gør det samme. På mange måder kan det også koges ned til den gyldne regel: ’Behandl andre, som du gerne selv vil behandles'.

Men hvad gør vi så, hvis vi står i et uløseligt dilemma. Hvis vi står i et valg, hvor den gyldne regel ikke giver mening? Det vildeste eksempel kender vi fra litteraturens verden fra fortællingen ’Sophies Valg’ af William Styron. Under krigen i en koncentrationslejr blev Sophie som mor sat til at vælge, hvem af hendes to børn der skulle leve. Her kan man ikke bruge den gyldne regel eller gode råd til noget. Hvad end hun vælger, vil det være forkert. Her hjælper ingen gode råd. Her hjælper kun harme over situationen og forståelse og tilgivelse til personen.

Hvad nu, hvis vores små liv – i forhåbentlig meget mindre målestok - er bygget over samme model. Vil vi så møde hinanden med forståelse og tilgivelse. Fordi vi ved, der ikke findes rigtige svar, men kun dilemmaer.

Lad mig sige det, som det er. Jeg længes efter, at vi igen kan drikke store fadøl af samme glas og dele en smøg i baggården og være ligeglad med bakterier, imens vi bapper på det samme filter. Jeg vil have kindkys og kram fra for længst glemte ekskærester, jeg tilfældigvis møder på et tætpakket dansegulv - og jeg trænger til en slåskamp med vennerne, til vi triller ned ad trapperne.

Jeg trænger til at stå blandt 30.000 mennesker i Parken og råbe 'lortedommer' og til at synge latterlige sange på simple melodier. Jeg trænger til lugten af benzin og til at spise store, fede kager, imens jeg slikker mig på fingrene. Jeg trænger til at sætte mig ind i en flyvemaskine. Jeg trænger til at gøre noget dumt. Og selvom jeg måske ikke gør det i dag, forstår jeg faktisk godt dem, der gør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Natur

Lige nu: Stort millionbeløb redder Byoasen

Annonce