Annonce
Sport

John på 79 år vil samle Nørrebros gamle drenge: Når bolden triller, så glemmer man, hvor gammel man er

John Christoffersen er 79 år og er vild med fodbold. Nu vil han samle Nørrebros seniore til hygge-bold. Foto: Rebecca Veinø Johansen

Siden John Christoffersen flyttede til Nørrebro tilbage i oktober 2019, har han undret sig over, at der ikke var et fodboldhold for seniorer i bydelen. Det var kun at finde i de omkringliggende bydele til stor ærgrelse for tilflytteren.

Nu vil han sætte et hold for drenge på 60 +. Noget han gør i samarbejde med Nørrebro United.

Den pensionerede malermester bor i seniorfællesskabet Midgård, som ligger i Mjølnerparken. Han fylder 80 år til sommer, men det betyder ikke spor, for når han får en bold i hænderne, bliver han som en dreng igen.

Annonce

- Den der bold kan et eller andet. Når den triller, så glemmer man, hvor gammel man er. Du kan tro, at man kan mærke det i kroppen bagefter, for man glemmer, at man ikke er trænet. Ens inderlår bliver som sten, fortæller John Christoffersen.

John Christoffersen søger holdkammerater til et nyt senior-fodboldhold på Nørrebro. Foto: Rebecca Veinø Johansen

Lige nu mangler holdet spillere. Derfor har John Christoffersen og Nørrebro United kontaktet flere seniorfællesskaber på Nørrebro for at hverve medlemmer.

Skal du med til første træning?

Er du over 60 +, og kommer der også en lille dreng op i dig, når du ser en bold, så deltag i informationsmødet i seniorbofællesskabet Midgård, Mjølnerparken 48, st. Nørrebro, den 26. april kl.13.00.

Første træning på grønsværen foregår den 3. maj kl.13. i Mimersparken.

John Christoffersen drømmer om at stille et hold, som er klar på hyggebold, fællesskab og sjove turneringer med andre senior-hold.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Bydelens grønne lunger kvæles langsomt

Annonce