Annonce
Klumme

Køn skal ikke defineres i lyskryds: Lad Frederiksberg om den idé

Præst Thomas Høg Nørager. Foto: Privat
Annonce

Ovre på Frederiksberg har de måske fat i noget. Et byrådsmedlem har foreslået, at kommunens lyssignaler for fodgængere skal udvise ligestilling mellem mandekønnet og kvindekønnet. Byrådsmedlemmet har udtalt, at hun gerne så halvdelen af signalerne udskiftet med figurer, der har langt blafrende hår og kjoler. Og umiddelbart så lyder det da som et godt forslag. Lige indtil man prøver at komme i tanke om, hvor mange kvinder man egentlig kender, der går rundt med langt blafrende hår og kjole. For de fleste kvinder jeg kender går i bukser. Og så har de kort hår, opsat hår, krøllet hår og nogen gange intet hår.


På Nørrebro kunne vi have piktogrammer af grønne graffitimalere der skrev gå; og røde politibetjente der råbte stop.

Thomas Høg Nørager


Samtidig kan jeg selv føle mig lidt misrepræsenteret på de traditionelle lyskryds. Selv har jeg et arbejde, hvor jeg mestendels går i kjole. Så det er i hvert fald ikke min mandetype, signalet repræsenterer. Men måske har det noget med Frederiksberg at gøre? Måske er det sådan, at på Frederiksberg går alle frederiksberg-fruer i kjoler med langt blafrende hår, og frederiksberg-mændene går med bukser. Ja, måske er det sådan, at på Frederiksberg findes der kun de to køn med deres dertilhørende tydelige kendetegn. Og på Frederiksberg er det måske tilmed sådan, at hvis ikke man ligner det ene af de to køn, man har at vælge imellem – så kan de fremtidige lyssignaler i hvert fald fortælle en, hvordan en rigtig frederiksberg-borger skal se ud, hvad enten man er kvinde eller mand.

Personligt må jeg erkende, at jeg aldrig har set et køn, når jeg har kigget op på et lyskryds. Når jeg går over et lyskryds, ser jeg både en mand og en kvinde, og de 69 andre køn jeg kan vælge imellem, når jeg opretter en facebook-profil. Ja, i grunden ser jeg vel bare et menneske. Og hvad der i begyndelsen lød som en rimelig betragtning om kønsligestilling, synes i grunden at være det stik modsatte. For hvor stor er ligestillingen mellem kønnene, hvis man mener, at kvinder er sådan nogle med langt hår og kjole, og mænd er sådan nogle med bukser? Og hvor er ligestillingen, når man vil fastholde, at der kun findes to køn. Måske er forslaget i grunden det mest kulturkonservative forslag, vi har set i længere tid. Men det er jo trods alt også Frederiksberg.

På den anden side så er der måske noget, vi på Nørrebro går glip af. Forslaget blev født af at politikeren havde set at de i Odense i lyskrydsene havde lavet fine piktogrammer, af en letgenkendelig H. C. Andersen. Så måske skal idéen bare ikke sælges som ligestilling. Måske skal den sælges som bydels-branding. Så skulle vi selvfølgelig ikke have cis-kønnede herrer og fruer eller eventyrforfattere i vores lyssignaler.

På Nørrebro kunne vi have piktogrammer af grønne graffitimalere, der skrev 'gå'; og røde politibetjente der råbte 'stop'. En cykelhandler, en shawarma-mester, en frisør og en guldsmed ville passe fint i det grønne felt; mens en gangster, en hipster og en autonom ville klæde det røde felt. Så ville turisterne også kunne kende bydel fra bydel. Og vi kunne alle sammen få bekræftet, alt det vi kom for at se. På den anden side kunne vi måske også bare lade de klassiske piktogrammer være og bruge vores penge på noget andet.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

SF: Gør hver tredje bolig almennyttig

Annonce