Annonce
Kultur

Kierkegaards gravsted skal restaureres: Vi har en pligt til at efterkomme ønskerne fra en af vores største tænkere

Søren Kierkegaard døde i 1855 og har ligget begravet på familiegravstedet på Assistens Kirkegård. Pr-foto


I mere end 165 år har forfatter, teolog og filosof Søren Kierkegaard ligget begravet på Assistens Kirkegård. Nu er tiden kommet til, at gravstedet skal restaureres efter fondsdonationer på hele 480.000 kroner er tikket ind.

Den berømte forfatter døde tilbage i 1855 og har siden hen ligget begravet på familiegravstedet, der blev overtaget af Københavns Kommune i 1937. Selvom gravstedet løbende er blevet istandsat, så har det aldrig været så gennemgribende, som det bliver i forbindelse med Nationalmuseets Bevaringsafdelings arbejde.

Søren Kierkegaards gravsted besøges hvert år af tusindvis af mennesker fra ind- og udland og er af Nationalmuseet udpeget til at have højeste bevaringsprioritet.

- Der er noget næsten fortryllende ved Kierkegaard. Noget forunderligt. Han havde en fabelagtig evne til at leve sig ind i menneskelivet, og når man læser ham, får man fornemmelsen af, at han har kendt én. Man bliver simpelthen draget af ham, pointerer Niels Jørgen Cappelørn, professor og Kierkegaard-forsker, i en pressemeddelelse.

Inden Søren Kierkegaard døde havde han et klart ønske om, hvordan hans gravsted skulle se ud. Der står blandt andet i hans optegnelser, at gitteret omkring gravstedet skal gøres 'smukt i stand', og så skal en af marmortavlerne bære Søren Kierkegaards navn og et vers af salmedigteren Hans Adolph Brorson. Hans ønsker er hidtil blevet efterkommet.

- Vi har en pligt til at efterkomme ønskerne fra en af vores største tænkere, som selv den dag i dag er absolut aktuel og stadig bliver oversat til nye sprog, understreger Niels Jørgen Cappelørn.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Annonce