Annonce
112

Kvinde slået i hovedet med hammer: 24 årig anholdt for ovefaldet

Fyns Politi.
Annonce

Københavns Politi har natten til mandag anholdt en 24-årig mand, som er mistænkt for at have udøvet grov vold ved at slå en kvinde flere gange i hovedet med en hammer.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen ved Københavns Politi tidligt mandag morgen til ritzau.

Ifølge vidneforklaringer var en 31-årig kvinde søndag aften ude at lufte sin hund ved Refsnæsgade og Tagensvej på Nørrebro, da en mand pludselig overfaldt hende og slog hende i hovedet med en hammer.

Manden forsvandt umiddelbart efter overfaldet fra gerningsstedet. Det fortæller efterforskningslederen.

Kvinden blev indlagt på hospitalet og er mandag morgen i stabil tilstand. Hun nåede at være i kritisk tilstand, oplyser Kenneth Jensen.

Annonce

24-årig anholdt

På baggrund af vidneforklaringer lykkedes det i løbet af natten at finde frem til den 24-årige hovedmistænkte, som blev anholdt.

Politiet brugte mandag morgen på at afhøre manden, som ifølge efterforskningslederen skulle fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.

Endnu ønsker politiet ikke at melde noget ud om et eventuelt motiv.

Politiet fik anmeldelsen søndag klokken 20.14.

Har der været andre vidner til episoden, må de gerne henvende sig til politiet på telefonnummer 114, meddeler Kenneth Jensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce