Annonce
Kultur

Laura fra Jagtvej 69 er bange for at miste Nørrebros magi: Der må ikke kun være dyre fastelavnsboller på Ryesgade

En ung Laura Eidnes Bregnhøi da hun var en fri fugl og en del af Ungdomshuset på Nørrebro. Foto: Privat
Det er 14 år siden, at Ungdomshuset blev rømmet. Laura var en del af miljøet dengang. Hun er bange for at Nørrebro bliver for dyr til mangfoldighed og diversitet.

Den 1. marts 2007 er en dag, som mange Nørrebroer husker. Dagen var præget af politiets rømning af Ungdomshuset og efterfølgende gadekampe mellem ordensmagten, og dem der var imod.

Laura var en af dem, der løb fra politiet den dag. Hun løb fra romerlys, brosten og vrede stave. Hun var selv en aktiv del af miljøet i Ungdomshuset på det tidspunkt, men stadig ung og hun gik ikke forrest i kampen.


Dengang kunne man kun være en type aktivist - en med sort hættetøje.

Laura Eidnes Bregnhøi


- Vi søgte skjul hos bager. Her fik vi lov til at løbe gennem butikken og gemme os i baglokalet - og senere gemme os i baggården. Politiet afsøgte gården, men fandt os ikke. Det var så surrealistisk og som at være midt i en dårlig, ja helt utrolig forfærdelig film, fortæller Laura Eidnes Bregnhøi.

Annonce

En del af Ungdomshuset

30 årige Laura Eidnes Bregnhøi beskriver, hvordan hun dengang ikke følte sig som de andre poptøser fra klassen. Hun søgte i stedet miljøet hvor hendes venindes storesøster færdedes. Et sted hvor det var ok ikke at barbere ben. Hvor det var ok at klippe håret kort, og hvor man kunne være en personlighed i stedet for sit udseende. Hvor der var plads til stærke holdninger, men hvor der også var et udtalt hiraki. Hun blev en del af ungdomshuset på Jagtvej 69.

- Jeg er ikke aktivist i dag som dengang. Faktisk tror jeg, at man må være aktivist på flere måder i dag forstået på den måde, at man kan være mere individuel. Dengang kunne man kun være en type aktivist - en med sort hættetøje, fortæller Laura Eidnes Bregnhøi.

For den tidligere akivist står Nørrebro som et lysende billede på mangfoldighed og diversitet. Hun mener, at der er en helt særlig afslappethed på Nørrebro, som man ikke finder andre steder. Man kan gå i det tøj man vil. Hun mener, at Nørrebro er som en regnbue. Et sted, hvor alle de spændende ting der er sket, er udsprunget fra.

Omvendt mener hun også, at Nørrebro er påvej i en forkert retning. Derud hvor der lægger sig en ensartethed over bydelen. Der er for dyrt at bo og bybilledet vil langsomt forvandles. Tilsidst er der kun en type, mener hun.

- Jeg elsker de dyre fastelavnsboller, men det er ærgerligt hvis det kun er dem, der tapetserer Ryesgade, og det kun er den slags, der er at finde. For så vil det også kun være én slags mennesker, som kommer, siger Laura Eidnes Bregnhøi.

Annonce

De tog vores hus

Laura Eidnes Bregnhøi er aktuel med bogen 'De tog vores hus', som udkommer den 9. marts. Bogen er ikke kun en hyldest og kærlighedserklæring til ungdomshuset, men også en kritik af det.

I dag står rømningen af Ungdomshuset som den største begivenhed for hende. Engang kunne hun kigge på sit fristed på Jagtvej 69. I dag ser hun det store tomme hul. Det ligner et gebis, som mangler en fortand.

Huset var der engang - nu er det der ikke mere. Og hvis vi ikke passer på, så forsvinder Nørrebros magi også, mener den unge forfatter.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Annonce