Annonce
Natteliv

Lucas kan ikke sove med vinduerne åbne: Gadefesterne har taget overhånd

Foto: Jan Briks - Soundbox
Støj fra spontane soundbox-gadefester på Nørrebro har taget overhånd. Mange får ødelagt nattesøvn nat efter nat. Politiets indsats kommer under lup.
Annonce

Lyden af festglade mennesker kan være både hyggelig og livsbekræftende, men den kan også være virkelig irriterende. Mange har prøvet at ligge aften efter aften og ikke kunne sove for naboens fest - eller den store fest på gaden man ikke er en del af.

Gadefester med soundbox i og omkring Nørrebroparken er efterhånden mere reglen end undtagelsen torsdag-søndag. Særligt slemt har det været ved skaterbanen mellem Hillerødgade og Den røde plads på ydre Nørrebro. Henover sommeren har det tilmed ikke kun været i weekenderne, men også gerne på hverdagsaftner, hvor der er spillet op til reel gadefest.

Annonce

Lucas har fået nok

Lucas Andersen bor på Nørrebro og er ikke bare nabo til området ved skaterbanen, han har også soveværelse klods op af festerne. Og han er ved at få nok af folk som kommer med deres soundbox og fester igennem.

- Det er fuldstændig umuligt at sove. Der stimler flere hundrede mennesker sammen ved skaterbanen aften efter aften. Der er de allerbedste forhold til en gadefest i vores område. Med andre ord så bor jeg i gadefestens epicenter, siger Lucas Andersen.

Lucas Andersen og andre beboere fra ejendommen har flere gange forsøgt at kontakte politiet, og de oplever da også at festerne til tider bliver lukket ned. Beskeden fra politiet er også klar. Der er fokus på området.

Og her er det så, at vi ikke helt kan lade være med at spørge, om Københavns Politi gør nok. For ud fra de mange henvendelser, som vi modtager på redaktionen omkring gadefester med soundbox både i området ved skaterbanen og i Nørrebroparken, så virker det til at være et lidt større problem end som så.

Annonce

Politiets indsats

Der er ingen tvivl om, at området og støj-problematikken er i fokus. Københavns Politi ved at der er et stort problem og har derfor intensiveret indsatsen mod gadefesterne de seneste 6-7 uger. De rykker i følge Peter Dahl, ledende politi inspektør og chef for beredskabet ud til 80% af de anmeldelser, de har fået omkring støj.



Når vi kommer til de store grupperinger, sker det, at vi bliver mødt af en yderst aggressiv adfærd som stenkast og flyvende flasker.

Peter Dahl, ledende politi inspektør og chef for beredskabet


- Festerne starter typisk med små grupperinger på 4-5 personer. Og når der komme mange nok, ja så udvikler det sig til en regulær gadefest. Vi har skruet bissen på og er begyndt at beslaglægge soundbox efter soundbox, hvis de spiller til gene for andre, siger Peter Dahl.

Det seneste tiltag fra Københavns Politi er, at deres mobile politistation har indtaget sin plads i Nørrebroparken, simpelthen for at være synlige i gadebilledet og for præventivt at kunne gøre en forskel i kraft af deres tilstedeværelse.

- Vi prøver at være til stede så tidligt på aftenen som muligt, for det gør en stor forskel. På den måde kan vi nemmere opløse de små grupperinger i tide, før vi skal ud i 500-600 festglade unge, der modsætter sig fordi de på ingen måde har lyst til at slutte en god fest, siger Peter Dahl

Annonce

Møder aggressiv adfærd

Peter Dahl understreger vigtigheden af, at de små fester opløses hurtigt, for bliver de for store er det en noget større og mere utryg mundfuld at varetage.

- Når vi kommer til de store grupperinger, sker det, at vi bliver mødt af en yderst aggressiv adfærd som stenkast og flyvende flasker. Mange forlader området, når vi kommer og slukker musikken, men den hårde kerne går til konfrontation, siger Peter Dahl.

Annonce

Er det godt nok?

Til spørgsmålet om politiets indsats har været god nok, svarer Peter Dahl følgende.

- Vi er klar over, at der er et reelt problem og overvejer lige nu værktøjer, som med succes har været anvendt andre steder i byen. Her taler vi om advarsels zone, altså område vi har særligt fokus på. Her kan vi lave et direkte opholdsforbud, hvis folk ikke følger de gængse regler. Hertil kan udstedes bøder.

Peter Dahl fortæller, at de hos Københavns politi ser en klar tendens, nu hvor vejret er blevet dårligere. Flere søger væk fra havnebadene mod de grønne områder, for festes skal der. Bivirkningerne ved restriktionerne for det skærpede natteliv giver uden tvivl et overtryk hos de festglade unge.

Vi må konstatere, at Københavns Politi tager problemet seriøst. De forsøger med præventive indsatser,  de griber ind og forbereder skærpelser, som kan gøre, at der er plads til alle - også dem der bare gerne vil have en god nats søvn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Kronik

Rasmus Nøhr: - I fare for at komme i den kasse der hedder konspirationsteoretiker og sølvpapirshat

Annonce