Annonce
Sundhed

Mange københavnere bliver røgfri med rygestop-app

Appen hjælper mere end hver femte tilmeldte med et rygestop. Foto: Colourbox
Annonce

Mere end hver femte københavner, der bruger rygestop-appen e-kvit, bliver røgfri. Dermed er der lige så mange, der bliver røgfri den digitale vej, som på de tilsvarende rygestopkurser, men appen tiltrækker en anden målgruppe. Det viser en ny evaluering af e-kvit, som Københavns Kommune netop har fået lavet af Kræftens Bekæmpelse.

For mange rygere er beslutningen om at slukke cigaretterne en sidste gang en mental styrkeprøve, og en del har derfor brug for støtte til at gennemføre rygestoppet. Flere og flere københavnere vælger at tilmelde sig den gratis rygestop-app e-kvit for at få hjælp – i løbet af 2019 var det i alt 2.787 borgere fra Københavns Kommune, der valgte den løsning.

Næsten lige så mange valgte et fysisk kursus, hvor de var sammen med andre, der også ville kvitte smøgerne.

Nu viser en ny evaluering, at appen også matcher de traditionelle kurser målt på succes. Fælles for kommunens rygestopkurser og e-kvit er, at mere end hver femte er røgfri et halvt år efter rygestoptilbuddet.

Appen tiltrækker dog en anden målgruppe end de traditionelle rygestopkurser. Særligt unge, eller folk med mellemlang eller lang uddanelse bruger appen flittigt, hvorimod deltagerne ved rygestopkurserne typisk er ældre og har en kortere uddannelsesbaggrund.

E-kvit er et digitalt og gratis rygestoptilbud, der er udviklet i 2014, som hjælper den enkelte bruger i alle faser af rygestoppet via et skræddersyet tilbud, der tilpasses ud fra brugerens behov.

Brugeren får film, mindfulnessøvelser og daglige tips og kan løbende følge med i hvor mange penge der er sparet på rygestoppet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KULTUR

Kunst fra kørestolen: For Zusa er der to former for graffiti

Annonce