Annonce
En stemme fra Nørrebro

Margrethes rapport fra en coronatid

Margrethe Ringe med maske under corona. Foto: privat
Margrethe Ringe er 77 år og bor på Nørrebro. Hun er pensionist og en meget begejstret en af slagsen. Hun har meget på hjerte og vil her fortælle om den desperation hun oplevede under corona-nedlukningen af Danmark i foråret.
Annonce

En stemme fra Nørrebro

Margrethe Ringe

77 år

Pensionist

Har boet på Nørrebro i 45 år

Bor sammen med katten Hedda

Man kan spørge om tiden efter corronakrisen bliver den samme som den var, før det hele startede med en faretruende virus. Landet - og verden - blev lukket ned, og alt gik i stå. Det blev tid til reflektion og eftertænksomhed, og det kan være udmærket, hvis tiden ikke strækker sig over flere måneder. Så bliver det nemlig slemt. Rigtig slemt.

Annonce

Aleneheden under corona var værst

Jeg bor i en lille nørrebrolejlighed med min kat og lever et ganske almindeligt pensionistliv. Jeg er et udadvendt menneske med et aktivt socialt liv. Jeg er nysgerrig på livet her på mit dejlige Nørrebro, hvor jeg har boet i 45 år.


På et tidspunkt undervejs i krisen blev jeg desperat af al den alenehed og tænkte meget over hvad der ville ske, hvis jeg blev smittet

Margrethe Ringe


Med et fingerknips blev der sat en stopper for mit sociale liv i forbindelse med nedlukningen af hele Danmark. Pludselig var det myldrende liv i bydelen skiftet ud med mennesketomme gader, og en underlig dystopisk fornemmelse bredte sig i takt med regeringens dystre udsigter om pandemien. Jeg havde bevæbnet mig med streamingtjenester, podcasts, bøger og et sjovt hækle-kit fra Netto. Det blev så kun til en halv karklud, som stadig ligger herinde på bordet.

På et tidspunkt undervejs i krisen blev jeg desperat af al den alenehed og tænkte meget over, hvad der ville ske, hvis jeg blev smittet. Jeg er 77 år og har desuden en kronisk lungesygdom som satte mig i en udsat position. Desuden gjorde det mig nok mest bekymret, hvad der skulle ske med min dejlige kat i tilfælde af, at jeg ville blive meget syg.

Annonce

Et råb om hjælp på Facebook

Jeg gik endda så vidt som at skrive på min Facebook-side, at jeg var lige ved at blive vanvittig over at være isoleret i min lille lejlighed. Jeg har et godt netværk og selvfølgelig var der et par søde venner som forbarmede sig og foreslog et par gåture i parken.

Annonce

Min kat blev min livline

Min elskede kat Hedda har været min fuldstændig uundværlige roomie her i coronatiden. Jeg har ‘snakket’ med hende om løst og fast, kælet, børstet og også tudet et par gange ned i den sorte pels, når det blev for meget. Tror at hele denne tid havde været ubærlig uden hende!

Jeg har i de sidste tre måneder brugt mundbind i det offentlige rum, bus, metro og i butikkerne. Det har givet mig en tryghedsfølelse (måske falsk) og jeg fatter ikke at man ikke har tilskyndet danskerne til i højere grad at anvende masker.

I øvrigt er det en anderledes fornemmelse at smile til folk med maske på. Man viser kun sine smilende øjne og det udløser prompte et smil retur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Lav vandstand i Sortedams Sø

Annonce