Annonce
Trafik

Ninna om parkeringskaos: Vi kan gøre det bedre

Det er blevet tid til en snak med Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (E) om de parkeringsforhold, som er til stor frustration for April Califano. Foto: Rebecca Veinø Johansen
Efter at have modtaget parkeringsbøder for over 40.000 kroner har April fået nok. Nu går Teknik- og Miljøborgmesteren ind i sagen.

Et møde mellem to kvinder. Begge bosat på Nørrebro. To forskellige politiske overbevisninger - og to forskellige holdninger til biler i byen. Den ene har en del på hjerte. Det har den anden også - men lige her er hun mødt op for at lytte, mens den anden er mødt op for at blive hørt.

Et års gennemrenovering af Thorupgården har medført gevaldige parkeringsgener for rigtig mange beboere i de omkringliggende ejendomme. Men ikke nok med det så kan naboerne se frem til endnu et år med containere, stilladser, håndværkerbiler og færre parkeringspladser.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (E) og Nørrebroeren April Califano går en tur rundt om Thorupgården for at se på parkeringsforholdene. Foto: Rebecca Veinø Johansen

De kedelige udsigter har fået April Califano op af stolen, for efter en beholdning af parkeringsbøder på godt 40.000 kroner - indkasseret på bare det år renoveringen indtil nu har været igang, har hun fået nok. Nok af de mange bøder og nok af kommunens håndtering.


Det har været så uoverskueligt og har tilmed haft store økonomiske konsekvenser for os.

April Califano


Hun satte tidligere ord på sin frustration i en artikel i NørrebroLIV - en frustration der fik Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) til at reagere. Hun tog straks initiativ til at tage en tur rundt i området med den bøde-ramte Nørrebroer. Noget som blev varmt modtaget.

Ninna Hedeager Olsen mener selv, at det er vigtigt at lytte lige præcis her.

- Det er så utrolig vigtigt, at jeg kommer ud og ved selvsyn ser de omfattende parkerings-udfordringer, som bliver afledt af renoveringen af Thorupgården. For selvom det er en stor renovering, så skal der stadig være plads til "resten" af Nørrebro. Det her er et øjebliksbillede og en dialog, jeg kan tage med tilbage og bruge med henblik på håndtering af fremtidige projekter. Det er lige præcis sådan en tur her, der er med til, at vi lykkes endnu bedre næste gang, siger Ninna Hedeager Olsen.

De to mødtes på hjørnet af Smedegade og Blågårdsgade. Og snakken havde ikke varet lang tid, før det var tydeligt at afkode, at April Califanos frustrationer et langt stykke hen af vejen er afledt af manglende information og kommunikation fra kommunens side. For når man ikke ved, hvor længe et byggeri skal vare, eller om vejen er spærret af, når man kommer træt hjem fra arbejde, så bliver man i følge April Califano noget knotten.

- Jeg ville simpelthen ikke kunne klare endnu et år på den her måde. Uden nogen som helst information om projektets omfang eller varighed. Det har været så uoverskueligt og har tilmed haft store økonomiske konsekvenser for os, siger April Califano.

Annonce

Ny vinkel

Både Teknik- og Miljøborgmesteren og den frustrerede bilejer gik fra mødet med en aftale om at tage snakken videre, for selvom forvaltningen hverken kan stoppe byggeriet, fjerne kraner, containere eller stilladser eller for den sags skyld trylle ledige parkeringspladser frem, så gør det ifølge April Califano hele forskellen, at de som borgere bliver hørt. Også selvom de mange bøder ikke alle kan blive annulleret.

- Jeg synes, det er utrolig rart, at vores Teknik- og Miljøborgmester tager sig tid tid at komme her forbi. Jeg oplever en oprigtig interesse for vores situation, og det gør en kæmpe forskel. Jeg ser frem til vores videre dialog, og håber at den vil bære mere information og endnu bedre et parkerings-alternativ med sig, siger April Califano.

Dialogen kan Ninna Hedeager Olsens god garantere, men hun kan af gode grunde ikke på stående fod love, at der kommer et alternativ til de manglende parkeringspladser.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Annonce