Annonce
Nørrebro

Nordvest får nu sin helt egen malebog

Rikke Severinsen med et par af de tegninger der bliver en del af Nordvests egen malebog med motiver fra den lokale gadekunst. FOTO: GitanasCph

Malebog med den lokale streetart lanceres med byvandring lørdag 7. marts klokken 10.

Annonce

»Nordvest er ét af mine favoritsteder, at se på gadekunst. Der er alt fra store, anerkendte kunstnere til de mindre urbane kunstnere, som har sat sit præg på bydelen. AB Møntens fornyede gavle og Spyos finurlige statements er blandt andre dem vi skal tale om på byvandringen på næste lørdag«, fortæller tegneren Rikke Severinsen, der står bag en helt ny malebog med bydelens gadekunst.

Hun har i flere år haft stor interesse for graffiti- og street-artkulturen, og da hun samtidig selv lærte at tegne for et par år siden, besluttede hun sig for at lave en malebog med sort-hvide tegninger med lokal street-art som motiver – og så skal det være op til folk selv, at farvelægge tegningerne.

»Og så greb det om sig, for lige pludselig ser jeg jo kunsten alle steder over hele København – så nu har jeg besluttet mig for, at lave en malebog for alle bydele. Og nu er vi nået til Nordvest. Måske en skør idé, men det er meget sjovt, og nu må vi se, hvordan det kommer til at gå, og hvordan folk tager imod idéen«, siger Rikke Severinsen til Nørrebro/Nordvest Bladet.

Her på avisen synes vi dog, at idéen ikke blot er skør, men også rigtig god – så vi har besluttet at støtte bogen som sponsor.

Annonce

Byvandring og frokost

Nørrebro/Nordvest Bladet har sammen med Rikke Severinsen arrangeret en byvandring med udgangspunkt i motiverne fra malebogen.

Byvandringen bliver en eksklusiv én af slagsen, hvor op til 20 læsere kommer med ud på en to timers byvandring, startende fra Fuglekvarterets Fælleskafé på Nattergalevej, hvor vi får en kaffe to-go med på turen.

Herefter går vi Nordvest tyndt med Rikke Severinsen som guide, og hele turen sluttes så af med fælles frokost, hvor vi sammen med tegneren og guiden i fællesskab kan runde dagens oplevelse af.

Byvandringen foregår lørdag 7. marts kl.10.00-13.00, og koster 200 kroner pr. snude, inklusiv kaffe, frokost, en malebog og en pakke sponserede tuscher fra ’Run For Cover’.

»Jeg glæder mig. Mit ønske er jo at give folk lyst til at farvelægge Nordvest og København og samtidig få øjnene op for byens gadekunst og tidens tendenser inden for undergrundsmiljøet. Og sådan en byvandring er jo bare prikken over i’et. Det bliver sjovt«, siger Rikke Severinsen til Nørrebro/Nordvest.

FAKTA:

Der er 20 pladser på byvandringen 7. marts kl. 10-13, så det er ’først til mølle’.

Det koster 200 kroner pr. snude. Dette inkluderer kaffe, byvandring med guide, efterfølgende frokost, en malebog samt en pakke tuscher.

Tilmelding på rikke@outsideren.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Parkeringssag i højesteret

Annonce