Annonce
Trafik

Nye tiltag skulle gøre op med vanvidsbilisme: Det er nærmest blevet lettere at køre for stærkt

Stefansgade er blevet gennemrenoveret. Men kommer det til at hjælpe på fartbøllerne i gaden? Patrick Rosenbaum tror det ikke. Foto: Kasper Løjtved / BYRD
Der er blevet arbejdet en masse i Stefansgade, men resultatet lever ikke op til alles forhåbninger. Patrick Rosenbaum bor i gaden, og han kalder projektet en om'er.
Annonce

Stefansgade er de senere år blevet en smutvej for mange, som gerne vil undgå den tunge trafik på Jagtvej og Åboulevarden.

Der køres stærkt, og der tages ikke hensyn til, at gaden i samme moment er blevet et yndet sted for folk, der skal til og fra parken, skal en tur på legepladsen eller blot besøge en af de mange små beværtninger eller butikker i gaden.

Siden maj har borgerne i Stefansgade været naboer til den helt store omgang vejarbejde med alt hver dertil hører af store maskiner, larm og ikke mindst store parkeringsproblemer.


Det er kun et spørgsmål om tid, før et barn løber ud på vejen. Med den fart som mange af bilisterne har på, vil de umuligt kunne nå at stoppe.

Patrick Rosenbaum


Gaden skulle både friskes op og gøres mere sikker, og millioner var afsat, men nu når det står færdigt, er det langt fra alle, der er tilfredse. En af dem er Patrick Rosenbaum.

- Vejarbejdet er afsluttet, men der er kun kommet et lille vejbump ud af det omkring Stefansgade 44. Sjovt nok det sted på Stefansgade, som er mindst belastet. Det er dybt kritisabelt. Der burde være større interesse i at skabe en sikker gade, når nu der er så udtalt et problem. Det er kun et spørgsmål om tid, før et barn løber ud på vejen. Med den fart som mange af bilisterne har på, vil de umuligt kunne nå at stoppe. Der skal gøres op med vandvidsbilismen i Stefansgade, siger Patrick Rosenbaum.

Annonce

Make-over i millionklassen

På budgettet for 2019 blev der afsat 11,5 millioner kroner til en såkaldt genopretning af Stefansgade. Det vil sige en make-over fra kansten til kansten og alt der i mellem.

Derudover var der tidligere blevet afsat en million kroner til nogle hastighedsdæmpende tiltag i gaden, som kunne implementeres samtidig med genopretningen.

Det betyder konkret, at nogle bump er forhøjet, mens andre er kommet til. Der er også blevet lavet en ny overgang ved den grønne cykelsti. Og så er hele gaden nu gjort til en 30 km/t-zone. De formelle hastighedsbegrænsninger gælder altså stadig, men skiltet indikerer, at gaden ikke egner sig til at køre hurtigere end 30 kilometer i timen.

Annonce

Lav det om

Men på trods af de nye tiltag for at dæmpe farten, så er det langt fra alle beboere, der er tilfredse.

På Nørrebro Lokaludvalgs Facebookside skriver en række borgere, at de allerede har oplevet biler, der drøner henover de nye bump.

- De er desværre ikke høje nok de bump. Hjælper ingenting, skriver Signe Budde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vandvidsbilisterne ligefrem får bedre kår efter et vejarbejde, som har trukket så langt ud, siger Patrick Rosenbaum, beboer i Stefansgade. Foto: Kasper Løjtved / BYRD

Hun får opbakning af Lasse Mathiesen:

- Det er ikke et fartbump, der ændrer kørslen. Det er desværre ret ligegyldigt for hastigheden på biler, når det er så lavt.

Patrick Rosenbaum er også skuffet over de nye tiltag. Efter i lang tid at have boet i gaden, hvor der blev kørt stærkt, havde han set frem til, at det blev gjort sværere for bilisterne at bryde hastighedsbegrænsningen. Men det er nærmere det modsatte, der er sket, mener han.

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vanvidsbilisterne ligefrem får bedre kår efter et vejarbejde, som har trukket så langt ud. Det er en om'er, siger han.

Ifølge Nørrebro Lokaludvalg vil teknik- og miljøforvaltningen foretage målinger af bumpene i gaden for at sikre, at de høje nok i forhold til det oprindelige projekt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
POLITIK

Graffiti på den gule mur koster hvert år en kvart million: - Det er spild af folks penge

KULTUR

Kunst fra kørestolen: For Zusa er der to former for graffiti

112

Christian er træt af graffiti: Ville I male på jeres forældres hus?

Annonce