Annonce
Hjemløse

På Natcaféen trodser man corona: Vi spiller ludo hver nat

Heine Iversen modtager mad fra Fødevarebanken, som kommer forbi Stengade 40 hver onsdag. Foto: Rebecca Veinø Johansen
På Stengade 40 tager man imod de dårligst stillede i samfundet, dem der er for dårlige til at gå andre steder hen. Selv ikke corona kunne sætte en stopper for det.
Annonce

Fødevarebankens bil holder foran Stengade 40 på Nørrebro. Heine Iversen og Rene Lorentzen, som til dagligt er ledende på Kirkens Korshærs Natcafé, bærer mad ind til de godt 120 hjemløse, som vil tikke ind til en enkel eller flere overnatninger på Natcaféen i løbet af ugen. Fødevarebankens bil kommer med supplerende mad hver onsdag. Det gjorde den også, da  landet var lukket ned af Corona.

For corona tager ikke hensyn eller giver hallpass til trængende på gaden, hvilket også var grunden til, at Natcaféen ikke lukkede synkront ned i takt med resten af Danmark tilbage i marts, men i stedet forblev åben.

Annonce

Et chok er et chok

Det her er et indblik i en verden, som mange ikke kender. Men det ændrer ikke på, at den verden ligesom os andre blev udsat for et chok, da første bølge af corona ramte. Her var det bare med et lidt andet afsæt.

De som kommer forbi Kirkens Korshærs Natcafé er ofte i så dårlig stand, både somatisk og psykisk, at de ikke kan fastholdes i et behandlingsforløb. Mange er visiteret fra hospitaler, psykiatrien, hjemløseenheden, poilitet eller sociolancen. Heraf er 80% af nattegæsterne gengangere. Natcaféen er det eneste hjem af sin slags i København og har ligget på Nørrrebro siden 1994. Hvis man ikke kan klare sig andre stedet, kan man komme her.

Annonce

Trodsede corona

Daglig leder på Natcaféen Heine Iversen stod for at skulle holde dørene åbne, mens alt andet lukkede ned. For på Natcaféen var og er nedlukning ikke en option. I starten måtte de famle sig frem. Ligesom alle andre have de fokus på hygiejne og håndsprit, men også måden hvorpå de modtog deres nattegæster skulle retænkes. En ting ændres dog ikke, for der spilles stadig ludo om natten.


Vi opfordre naturligvis vores nattegæster til at holde afstand. Men når man hænger fast i live med de yderste af neglene, så handler det bare om at overleve fra dag til dag. Derfor har det ikke den store fokus.

Heine Iversen


-  Tidligere stod vi i døren, vi gav hånd og vi gav en krammer og spurgte hvordan deres dag havde været. Den menneskelige berøring er mange gange den første og eneste, de har på et døgn. Nu er det albue og hej, siger Heine Iversen.

Heine Iversen og Rene Lorentzen i køkkenet på Kirkens Korshærs køkken. Foto: Rebecca Veinø Johansen

En anden rutine, som er blevet retænkt på stedet, er måden hvorpå måltiderne serveres. Buffeten er skippet til fordel for positionsanretninger. Heine Iversen fortæller, at de allerdårligste på den måde tvinges til en mild form for social kontakt. Det er positivt, mener han og har derfor heller ikke tænkt sig at skrottes dette initiativ uden videre. For som han siger, så er det en rutine, der faktisk giver noget.

Annonce

Smitterisiko

Heine Iversen fortæller os, hvordan de hjemløse lever i klynger hele dagen for ikke at fremstå sårbare. På den måde mindsker de at blive overfaldet og rullet. Men mange ryger af samme cigaret og joint og drikker af samme flaske. Derfor kan man også foranlediges til at tro, at smitterisikoen er større.

- Vi opfordrer naturligvis vores nattegæster til at holde afstand. Men når man hænger fast i livet med det yderste af neglene, så handler det bare om at overleve fra dag til dag. Derfor har det ikke den store fokus, siger Heine Iversen.

Men der er også en anden vinkel på smitterisikoen, fortæller Heine Iversen.

- Er man ude at køre bus så vælger mange et andet sæde i bussen, end det ved siden af en hjemløs. Der bliver derfor holdt ufrivilligt afstand. Under første bølge af Corona havde vi en beboer, der kørte i bus hele dagen. Ingen andre tog bussen, så der var ro, så han kunne sove, fortsætter Heine Iversen.

Er der mistanke om, at en nattegæst var eller er smittet med corona, så ringes der efter en testbil. Testbilen er en del af et beredskab til socialt udsatte, som kommer og tester hele banden. Der har endnu ikke været en positiv test på Natcaféen.

Annonce

Sammenhold på Nørrebro

Heine Iversen mener, at Natcaféen ligger det helt rigtige sted. Han beskriver, hvordan han oplever en utrolig opbakning fra nærmiljøet.

- Det billede mange har af Nørrebro, at det er rygende revolvere og gadekampe, er ikke rigtigt. På Nørrebro oplever jeg støtte og sammenhold. Imamen fra Islamisk Trossamfund kommer med kalot og kjortel med overskudsmad fra eid festen. Han kommer fra moskeen og bærer mad ind til en kristen organisation til de trængende, siger Heine Iversen

I uge 47 holder Kirkens Korshærs Natcafé to arrangementer, hvor du som medborger kan kigge forbi. Der vil være mad, musik og en god fortælling om det arbejde, der bliver gjort på stedet. Tag et kig under kommende begivenheder på Natcaféen - Stengade 40's facebook side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce