Annonce
Nørrebro

Politiet sigter 16-årig for at beskyde patrulje med fyrværkeri

En lang række politikredse har den seneste tid meldt om problemer med grupper, der fyrer fyrværkeri af. (Arkivfoto.). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved 19-tiden juleaften fik politiet en række anmeldelser om fyrværkeriaffyring på Nørrebro.
Annonce

En 16-årig dreng er blevet sigtet for at affyre fyrværkeri mod politiet på Nørrebro.

Det oplyser central efterforskningsleder hos Københavns Politi Baris Tuncer julenat.

Ved 19-tiden juleaften kom der flere anmeldelser om, at der blev affyret fyrværkeri omkring Blågårds Plads.

- Derfor sender vi nogle styrker derned for at vurdere området, og i den forbindelse er der en patrulje, der bliver beskudt med fyrværkeri. Vi har én anholdt i sagen, siger efterforskningslederen.

Politiet vil forsøge at få den 16-årige fremstillet i grundlovsforhør juledag.

Baris Tuncer ønsker ikke at udtale sig om de nærmere detaljer i situationen af hensyn til en eventuel sag.

Efterforskningslederen har dog ikke umiddelbart oplysninger om, at civile skal have været i fare i forbindelse med affyringen.

I sidste uge blev straffen skærpet med en tredjedel for at affyre fyrværkeri mod borgere, politi eller brandvæsen.

Desuden er det slet ikke lovligt at fyre fyrværkeri af før 27. december. Fra den dag er det tilladt frem til 1. januar.

En lang række politikredse har den seneste tid meldt om problemer med grupper, der fyrer fyrværkeri af.

Onsdag blev en 22-årig mand anholdt og sigtet for at have skudt fyrværkeri mod andre i Roskilde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Færre gratis omgange i 2021, tak

Nørrebro

Julemanden på ladcykel

Nørrebro

En hilsen til de få

Debat

Simones ønsker for Nørrebro 2021

Annonce