Annonce
Nørrebro

R: Mange to-sprogede i skolerne giver dårlig læring

Annonce

FORSLAG. De Radikales medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Tommy Petersen stiller forslag til forvaltningen om at der højst skal være en tredjedel tosprogede i skole og daginstitutioner. Vidtgående og risikabelt, lyder det fra forsker.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

MANGFOLDIGHED: Ingen vuggestue, børnehave eller skole i København skal have mere end en tredjedel tosprogede børn.

Det mener medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Radikales Tommy Petersen, der vil fremsætte et medlemsforslag til forvaltningen om en model for fordeling af tosprogede børn på skolerne.

I dag har i alt 17 folkeskoler og specialskoler i København knap eller over 40 procent tosprogede børn. Højest på Nørrebro og Nordvest ligger Tagensbo Skole, mens Guldberg Skole ligger lavest med 22,8 procent.

»Det er en fin ide. Men når vi taler om tosprogede elever, skal vi bare huske, at alle ikke er ens. Der er masser af tosprogede elever med mange ressourcer,« siger skoleleder på Tagensbo Skole, Tommy Christiansen.

Forslaget fra De Radikale bygger på en række ekspertudtalelser, der, blandt andet med afsæt i PISA-undersøgelser, peger på, at det går ud over fagligheden, hvis en skole har mere end 40 procent tosprogede.

Tommy Christiansen kan godt genkende, at en stor andel af tosprogede børn, giver udfordringer flere steder, blandt andet på forældresamarbejdet, sprogniveauet og foreningstilknytningen. Hvis forslaget gennemføres, regner Tommy Petersen med, at der kan ligge en politisk model klar til juni.

Baggrunden for medlemsforslaget er blandt andet en netop offentliggjort kvalitetsrapport over kommunens folkeskoler, der blandt andet viser, at kun 18 procent af eleverne fra Tingbjerg Skole er vurderet uddannelsesparate.

Ifølge Tommy Petersen er der grund til at se på en model, hvor fordelingen af to-sprogede elever bliver rimelig så man undgå ghettodannelser og i sidste ende flugt fra folkeskolen.

»Det har længe været en brændende platform, og forskning viser, at når vi er op over 40 procent to-sprogede, så går det ud over fagligheden, og det bekræfter kvalitetsrapporten - de skoler, der klarere sig dårligt har en stor andel af to-sprogede. Derfor er det nødvendigt, hvis vi tager børn og unge alvorligt, at vi som kommune sørger for, at ingen skoler har mere end en tredjedel to-sprogede,« siger Tommy Petersen, der erkender, at det er en svær ligning.

»Det bliver dog ikke lige let alle steder, og det vil være meget svært at opnå målsætningen i området omkring Tingbjerg. Det er dog en bunden opgave, og vi må sikre blandede skoler,« siger Tommy Petersen.

Den forskning, han henviser til, er udarbejdet af blandt andre professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Når vi kommer over 40 procent, begynder der at komme problemer i læringen, og man mister den positive kammerateeffekt. Man lærer ikke alene. Det, der kommer ud af ens kammeraters mund, er også meget givende, og derfor bliver den gevinst mindsket, hvis andelen af tosprogede er høj. Desuden forsvinder de ressourcestærke elever, hvis der er mange to-sprogede,« siger Niels Egelund.

Drastisk indgreb

Selvom han mener, at der er for mange skoler i København, der har en stor del af to-sprogede, så mener han, at det konkrete forslag er for vidtgående.

»Det er et meget drastisk indgreb i børnenes liv, at man tvinger dem væk fra deres lokalmiljø. Det er ubehageligt, og jeg synes, at forslaget er for vidtgående, og overraskende at det kommer fra radikal side. Men omvendt er det også nødvendigt, at der bliver gjort noget for at undgå de her store andele,« siger Niels Egelund.

Han mener i stedet, at løsningen kan være at de enkelte skoleledere på de skoler, hvor andelen af to-sprogede er høj, opfordrer lokalmiljøet til at vælge folkeskolen.

»Det har vi set med gode resultater fra Rådmandsgade Skole og Guldberg Skole, hvor forældre og ledere har gjort et fantastisk stykke arbejde for at få etniske danske elever til at vælge folkeskolen fremfor den private,« siger Egelund.

Tommy Petersen regner med, at der ligger en model klar til politisk behandling inden juni.

Frygter nærmiljøet

Både Konservative og Venstre fra Børne- og Ungdomsudvalget er enige i, at der skal være en bedre fordeling. Men de er også forbeholdne.

»Vi skal passe på, at vi ikke ødelægger nærmiljøet og tvinger nogle børn væk fra deres lokale skole. Det vil vi meget nødigt. Jeg er enig i, at det ikke går, som det er nu, men vi skal se nogle flere modeller på en løsning, før vi kan tage stilling til det,« siger Jens-Kristian Lütken.

Konservatives Helle Bonnesen frygter, at børnene bliver taget som gidsler.

»Jeg er enig i, at der må gøres noget, for vi kan ikke have skoler med så stor en procentdel to-sprogede, men jeg vil meget nødigt have, at de to-sprogede børn bliver gidsler i den her sag. Det har de ikke fortjent,« siger Helle Bonnesen.

SFs Annika Smith ville ikke kommentere et forslag, hun ikke har set.

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen er ikke lun på idéen.

»Det er ikke et håndtag jeg vil dreje på. Det vil betyde en befolkningsregistrering, og vi skal tale om ikke-vestlige og ikke-europæere - i forvejen deler vi folk op. Jeg tror til gengæld man skal styrke dansk som andetsprog,« siger Gorm Anker Gunnarsen.

For Tommy Petersen er det nødvendigt at have modet til at ændre billedet, så ikke 17 ud af kommunens i alt 77 skoler har en høj andel to-sprogede.

»En alt for høj andel af vores skoler er delt op i segmenter. Vi taler om ‘hvide’ og ‘sorte’ skoler. Dét er essensen af et opdelt Danmark. Derfor er det afgørende at sikre blandede skoler,« siger Tommy Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Parkeringssag i højesteret

Annonce