Annonce
Nørrebro

Rikke har lavet en malebog med al det bedste streetart fra Nørrebro

Annonce

Vil du lære nyt om den bydel, du tror, du kender? Og skal du selv eller dine børn farvelægge bydelens gadekunst?

Så læs med her. Rikke Severinsen har nemlig fået en »Måske skør idé«, som vi her på NørrebroLIV er ret vilde med.

Kunstneren har samlet en masse af Nørrebros gadekunst i en malebog, som man selv kan farvelægge i stil med originalen eller på sin helt egen måde.

»Vi vader i et mekka af kunst, og det er helt gratis. Nogle tænker måske, at det er hærværk, men det er så meget mere,« siger tegner Rikke Severinsen.

Til at finansiere bogen har hun blandt andre Danbolig på Fælledvej, og her vil købere i fremtiden få et eksemplar med af bogen.

»Vi støtter op om malebogen, fordi vi synes, det er en rigtig god idé. Vi kører jo selv meget i området, og vi synes, det er ret hyggeligt, at man ser de her statements rundt omkring. Når vi overdrager boliger til folk i området, giver vi altid en flaske vin sammen med nøglerne, og nu vil så også give dem en lille malebog, der viser nye sider af Nørrebro,« siger ejendomsmægler Henrik Bjørn Bredo, der driver Danbolig på Fælledvej sammen med sin bror Christian Bjørn Bredo.

Annonce

»Jeg vil vise de steder, der rører mig allermest«

NørrebroLIV har sammen med Rikke Severinsen arrangeret en byvandring med udgangspunkt i motiverne fra malebogen.

Her kommer vi forbi en række værker omkring både den Røde Plads, Nørrebrogade og en masse andet.

»Jeg vil vise de steder, der rører mig allermest. Hvis man kigger op på Nørrebro, kan man se en hel masse,« siger hun.

Byvandringen bliver en eksklusiv en af slagsen, hvor ni læsere kommer med ud på en tre timers byvandring, som starter fra Nordbro Kaffe på Nørrebrogade, hvor vi får en kaffe to-go med på turen.

Herefter går vi Nørrebro tyndt med Rikke Severinsen som guide, og hele turen sluttes så af med et stykke wienerbrød fra Bagt på Jagtvej, hvor vi sammen med tegneren og guiden i fællesskab kan runde dagens oplevelse af.

Byvandringen foregår lørdag 13. juni fra klokken 10.00-13.00, og koster 200 kroner per snude. Med i prisen er både kaffe, wienerbrød, malebog og en pakke tuscher fra Run For Cover.

Vil du med på turen?

Hvis du blot vil have fat i malebogen til 150 kroner, så kan den købes hos Divaen og Krudtuglen i Elmegade, Run for cover på Hvidovrevej 80A eller hos Galleri Bopa på Bopa Plads.

Antallet af pladser på turen kan blive udvidet, afhængig af hvordan retningslinjerne ændrer sig. Under den guidede tur bruger Rikke Severinsen en mikrofon, så det er muligt at holde afstand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Parkeringssag i højesteret

Nørrebro

Kom til morgenmad i Mimersparken

Annonce