Annonce
Debat

SF: Gør hver tredje bolig almennyttig

- På Nørrebro har vi set, hvordan nye ungdomsboliger er blevet etableret i en tidligere folkeskole i Husumgade til husleje på hele 7.000 kr. pr. måned. Denne tårnhøje husleje kunne være undgået, hvis de nye ungdomsboliger i stedte var blevet etableret alment, skriver Halime Oguz i dette indlæg. Pressefoto.
Annonce

Læserbrev: Logger man ind på en vilkårlig boligportal og søger på lejebolig med to soveværelser på Nørrebro, er det nærmest umuligt at finde en lejlighed til under 12.000 kr. i husleje. Sammenligner man med eksempelvis Holbæk, så er det første der popper op en lækker centralt beliggende 4-værelseslejlighed med en månedlig husleje på 9.500 kr.

Som Nørrebroer bliver jeg ekstremt foruroliget og trist, når jeg kan se, at de høje huslejepriser tvinger helt almindelige lønmodtagere ud af København. Jeg ønsker et Nørrebro, hvor alle slags mennesker har råd til at bo langs Nørrebrogade, og hvor børnefamilierne ikke tvinges til at bo i, hvad der svarer sig til papkasser. Eller hvor studerende, som ikke kan nyde godt af et forældrekøb, har svært ved at få tingene til at hænge sammen på SU, fordi de skal betale 6000 for et lille værelse på 8 m2.


Jeg ser frem til, at vi til foråret skal forhandle en ny planlov med boligministeren. Her vil det vigtigste forhandlingspunkt for mig være at skabe flere billige boliger

Halime Oguz, SF


Vi skal ikke have et isoleret Nørrebro, hvor kun kirurgerne og karriere-kometerne bor, mens skraldemanden og sosu-medhjælperen må pendle langvejs fra for at servicere de borgerne, som bor på de dyreste adresser. Jeg tror på, at blandede byer skaber sammenhæng i vores lille land. Det er det, der gør Danmark til et smukt land og et land, hvor vi på tværs af sociale, kulturelle og etniske skel lever side om side og kender hinandens forskelligheder. Derfor skal vi i Folketinget hele tiden arbejde mod at bygge bro mellem forskellige befolkningsgrupper, så murerlærlingen møder og danner bånd med den projektlederen i de københavnske baggårde.

En vigtig del af løsning er, at skabe flere betalelige almene boliger i København. På Nørrebro har vi set, hvordan nye ungdomsboliger er blevet etableret i en tidligere folkeskole i Husumgade til husleje på hele 7.000 kr. pr. måned. Denne tårnhøje husleje kunne være undgået, hvis de nye ungdomsboliger i stedte var blevet etableret alment. Derfor kæmper SF for at give kommunerne mulighed for at lokalplanlægge således, at 33 pct. af alle boliger i København kan lokalplanlægges almennyttigt.

Jeg ser frem til, at vi til foråret skal forhandle en ny planlov med boligministeren. Her vil det vigtigste forhandlingspunkt for mig være at skabe flere billige boliger i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

SF: Gør hver tredje bolig almennyttig

Nørrebro

Brand i skole på indre Nørrebro

Annonce