Annonce
Debat

Simones ønsker for Nørrebro 2021

Simone Nikita ønkser godt nytår og fortæller om sit ønske til den bydel hun holder så meget af. Nørrebro. Foto: Sarah Rønholt
Annonce

Hver gang jeg forlader min lille københavner lejlighed og bevæger mig ned gennem Nørrebros pulserende hverdag, har jeg gennem de sidste 10 år altid bemærket og værdsat, hvordan vi som byens børn, fra så forskellige miljøer, lever vores liv side om side.

Specielt på Den Røde Plads har jeg ladet mig fascinere af de forskellige måde vi bruger byen på. Drengene samles om bilerne med store planer, imens deres musik fylder pladsen med liv. Nybagte mødre ruller forbi med ToGo kaffe af den helt stærke slags fra Heimdal 22, mens skaterne flyver rundt imellem dem.

Andre passerer målrettet med enten en ketcher eller en basketball hen imod hallens indgang. Cykelstien er næsten altid fyldt, mens dedikerede forældre veksler mellem at hjælpe deres børn på rutchebanen samtidig mens de febrilske sørger for deres guldklumper ikke løber ud foran en cykel med fart på.

Alt dette sker på en og samme tid.

Vi mødes ofte, men uden at se hinanden øjnene.

Mit håb for Nørrebro 2021 er, at lære hinanden bedre at kende samt få forståelsen af vores forskelligheder. Sammen håber jeg vi kan skabe flere farverige fester i de lyse timer på dagen. Fester hvor musik, mad og bevægelse er samlingspunktet. Fester hvor vi fejrer Nørrebros liv på tværs af miljøer og kulturer. Vi kommer tættere på hinanden gennem sunde og opløftende aktiviteter.


Jeg håber flere sports events og aktiviteter kan være med til at dominere byens liv fremadrettet.

Simone Nikita


Jeg kunne godt tænke mig nogle flere områder på Nørrebro for voksne, der inviterer til bevægelse og samvær. Det har været fedt, at se hvordan sports aktiviteter er flyttet udenfor gennem 2020. Specielt Nørrebroparken har været centrum for dette. Jeg håber flere sports events og aktiviteter kan være med til at dominere byens liv fremadrettet.

Nørrebros liv håber jeg bliver et mere aktivt liv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce