Annonce
Nørrebro

Skal vi ryge sammen eller tvinge hashen ud?

Nørrebroparken er hjemsted for et større antal pushere, der ved højlys dag sælger hash til kunderne. Foto: Arkiv
Annonce

I den kommende tid vil I kunne læse en del artikler her i avisen og på NørrebroLIV om salg af stoffer i Nørrebroparken.

Vi sætter fokus på det her emne, fordi det grundlæggende undrer os, at man kan foretage sig noget kriminelt fuldstændig åbenlyst dag ud og dag ind.

På stole, opsat til formålet, sidder fortrinsvis unge gutter og ryger joints og spiser take away, mens de venter på de næste kunder.

De sidder godt, for de har opsynsmænd ved diverse ud- og indgange til parken. De lægger cykler på stierne, så politiet har sværere ved at køre igennem. Og de har nogle lækre el-cykler til rådighed, så de kan komme væk, hvis politiet mod forventning skulle komme forbi.

Forretningen går i det hele taget godt. Kunderne er mange, og politiets ressourcer knappe. Politikerne på rådhuset vil lovliggøre hashen, men de kan ikke trænge igennem tågerne til Folketinget, så der sker ikke meget.


De glade sælgere og deres bagmænd passer langt hen ad vejen sig selv, så hvad er egentlig problemet? Måske er der ikke et. Det er det, vi vil undersøge.


Det er som en badeferie, der ikke alene er gratis. Du får penge, mens du nyder solen og får lidt godt til ganen.

Og de glade sælgere og deres bagmænd passer også langt hen ad vejen sig selv, så hvad er egentlig problemet?

Måske er der ikke et.

Det er det, vi vil undersøge.

For er det bare fint, at stofferne flyder i parken, så længe kunderne efterspørger varen? Så kan politiet kigge symbolsk forbi fra tid til anden, måske anholde en enkelt hist og her. Beslaglægge et kilo eller to, og så er alle glade?

Eller er det træls, at unge mænd bliver drevet ind i en kriminel verden, fordi du skal have lidt sjovt til weekenden? Og kan det være rigtigt, at man skal holdes op og tvinges til at slette billeder, fordi man har taget dem i en retning, der ikke passer hash-sælgerne? Disse og mange flere spørgsmål presser sig på hos os.

Vi er ikke sat i verden for at skabe problemer, som ikke findes. Men vi er sat i verden for at undersøge det, der undrer os og jer. Det vil vi gøre med de her artikler, og vi håber sådan, at I vil byde ind. Både i kommentarfeltet på Facebook, her i debatspalterne, eller på mail eller telefon:

redaktion@norrebroliv.dk  //  30504816

Alle synspunkter er velkomne, og mon ikke vi alle kan få noget ud af debatten?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Ghettoplanen handler om børnene

Debat

Vores boliger er ikke nedslidte

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce