Annonce
Nørrebro

Slut med svanereder af affald: Nu kan du samle skrald fra Søerne i kajak

Et svanepar byggede tidligere på året rede af affald i Søerne. Det skal være slut nu. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

- Det går ikke at svanerne laver reder i skrald!

Sådan lyder det fra Miljøpunkt Nørrebro, der nu vil forsøge at få gjort kål på affaldet i Søerne - med din hjælp.

For sammen med foreningen GreenKayak står miljøpunktet bag en miljøkajak, hvor du sommeren over kan booke en tur på Peblingesøen.

- Konceptet er, at man låner kajak gratis og så samler man skrald i Søerne og sorterer det bagefter, sådan at der også er den del af læringen med, lyder det fra Anders Jørn Jensen, der er centerleder for Miljøpunkt Nørrebro.

- Det er et hurtigt corona-projekt vi fandt på, da vi tænkte at mange er hjemme på tætte Nørrebro over sommeren og vi skal skabe afstand - hvordan kunne vi udnytte Søerne som areal og gøre noget for lokalmiljøet? Dette er vores bud på sommeraktivitet med lav smitterisiko og noget godt for lokalmiljøet – slut med svanereder af affald, lyder det fra Anders Jørn Jensen


Konceptet er, at man låner kajak gratis og så samler man skrald i Søerne og sorterer det bagefter.

Anders Jørn Jensen


Kajakken vil være på søen hele sommeren og efteråret, og interesserede kan booke online via miljoe-noerrebro.dk og https://www.greenkayak.org/ fra uge 28.

Projektet er støttet af Nørrebro Lokaludvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Lav vandstand i Sortedams Sø

Annonce