Annonce
Nørrebro

Stort flertal sikrer penge til grønt åndehul: »Vi er overlykkelige«

En af Nørrebros naturperler har fået fast støtte. - Foto: Benedicte Lorenzen
Annonce

De kan godt gumle lidt ekstra eller give et højt kykkelikyyyy. Dyrene på den bemandede legeplads Byoasen er nemlig kommet på det faste budget.

Det betyder, at de ikke længere skal frygte for deres overlevelse hvert fjerde år, når aftalen hører op. Nu er de en del af driftsbudgettet og kan være sikre på, at pengene kommer ind.

»Vi er overlykkelige. Vi rigtig glade. Vi er blevet forlænget og forlænget, så nu er det rart og trygt at vide, at så mange bakker os op,« siger Mette Bondo Harders, naturvejleder og legepladspædagog i Byoasen.

Annonce

Næsten alle var med

Aftalen om Byoasen blev vedtaget mandag aften af et stort flertal i teknik og miljøudvalget.

»Når vi er flere, der vil det samme, så kan vi rykke på de her ting. Og det er jeg rigtig glad for, at flertal ville i denne her sammenhæng,« siger Mette Annelie Rasmussen, der er gruppeformand for Radikale Venstre på rådhuset.

»Det har hele tiden været vores ønske, at vi skulle finde en varig løsning. Simpelthen fordi Byoasen er et unikt sted,« siger gruppeformanden.

Det årlige millionbeløb blev fundet på bekostning af nogle blomster, som ellers skulle plantes i byen. Blandt andet omkring Rådhuset i Indre By.

»Vi får mere for vores penge ved at bruge dem på Byoasen. Det er et sted for både børn og forældre, og vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at særligt børnene kan få nogle oplevelser med natur og dyr. Det er virkelig en oase,« siger Mette Annelie Rasmussen.

Annonce

Vi fortsætter med aktiviteter

Den faste bevilling betyder dog ikke umiddelbart ændring for området i De Gamles By.

»Der er ikke udsigt til det helt store. Alt er lidt i bero på grund af Corona. Vi kommer til at fortsætte, med det vi gør, en masse aktiviteter med skoler og institutioner fra Nørrebro og resten af byen,« siger Mette Bondo Harders.

En stor del af pengene i Byoasen går til løn til to pædagoger, en naturvejleder og en legepladspædagog, foruden en række løst tilknyttede medarbejdere. Og så koster det at holde dyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nørrebro

Parkeringssag i højesteret

Annonce