Annonce
Byudvikling

To boligområder er væk fra ghettolisten: Nu kan vi trække vejret igen

I Lundtoftegade tog de utraditionelle metoder i brug for at værne om deres boligområder. Det gjorde de lige op til, at listen med ghettoer blev udgivet. Foto: Søren-Emil Schütt
Den nye ghettoliste er blevet offentliggjort, og der er godt nyt til boligområder både på Nørrebro og i Nordvest.
Annonce

Hvert år den 1. december bliver den nye ghettoliste offentliggjort, og i år er ingen undtagelse. Flere boligområder har ventet på årets liste med spænding.

For Lundtoftegade og Bispeparken har der i den grad været noget at fejre. Begge steder har man arbejdet hårdt for at komme af listen, noget som nu er blevet en realitet.

- Det er, som om vi har været dækket af en tung dyne af uretfærdighed og angst. Den dyne er blevet revet væk nu, og det er en helt ubeskrivelig lettelse. Nu kan vi kaste vores energi efter at udvikle vores område i stedet for at kæmpe  for vores berettigelse og mod stigmatisering, siger beboerformand i Lundtoftegade Søren-Emil Schütt.


Både folk fra vores egen forening og fra andre steder på Nørrebro mødte op, fordi de også følte sig diskrimineret af ghettolisten

Søren-Emil Schütt, beboerformand Lundtoftegade


I FSB, som er boligselskabet i Bispeparken, er der også glæde over den nye liste.

- Som boligselskab er det supergodt for os ikke at være kommet på den hårde ghettoliste, men det er ingenting i forhold til den lettelse vores beboere må føle, og vi kan kun glæde os på deres vegne. Et stort tillykke herfra, siger FSB's formand Steen Søndergaard Thomsen.

Annonce

Healing og uddannelser

Ifølge Søren-Emil Schütt har Lundtoftegade i lang tid stået med ryggen mod muren efter adskillige gange at have forsøgt at tale politikernes sprog. Dog uden held. Derfor tog beboerforeningen i weekenden helt nye metoder i brug for at komme af listen.

Mens andre fejrede 1. søndag i advent, gik 80 sjæle på gaden i en masse-healing af en farverig parade med bannere og masker. Alt sammen for at sætte fokus på problemerne med ghettolisten.

- Vi oplevede en kæmpe solidaritet fra Nørrebro i denne nær-healing sceance. Både folk fra vores egen forening og fra andre steder på Nørrebro mødte op, fordi de også følte sig diskrimineret af ghettolisten, siger beboerformanden fra Lundtoftegade.

Ghettoområder

Ved et såkaldt ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

Over 40 procent skal være uden for arbejdsmarkedet eller ikke være under uddannelse. Målt over to år.

Andelen af beboere, som er dømt for forskellige former for kriminalitet, skal være mindst tre gange over landsgennemsnittet. Målt over to år.

Andelen af beboere, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Gennemsnitlig bruttoindkomst for skattepligtige i området er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

I Bispeparken har man først og fremmest gjort brug af lidt mere traditionelle metoder i sit forsøg på at komme af ghettolisten.

- Vi manglede kun 17 uddannelsesbeviser fra beboere, der har en uddannelse over grundskoleniveau. Det har gjort hele forskellen. Vi er gået fri af uddannelseskriteriet og kan derfor nu helt forlade ghettolisten, siger Steen Søndergaard Thomsen.

Han fortæller, at ministeriet kun medtager uddannelser, som er godkendt i Danmark, når de skal opgøre tallene for beboere med en uddannelse over grundskoleniveau til ghettolisten. Ved en målrettet fælles indsats fik de således indsamlet dem, der endnu ikke var registreret.

Annonce

En begejstret borgmester

Fra politisk hold er der også glæde over, at antallet af ghettoer i København er blevet halveret.

- Det er grundlæggende en god dag for København. Det er det, fordi vi har områder, der har været inde i en positiv gænge, så de ikke længere er på ghettolisten, siger Cecilia Lonning-Skovgaard (V) beskæftigelses- og integrationsborgmester.

Hun glæder sig især over, at der er blevet sat ind over for, hvem der bor i områderne. Og at der er blevet gjort en indsats for, at flere får registreret deres uddannelse.

- Vi har forsøgt os med en række planer i over 20 år, og der er intet sket. Havde det ikke været for den trussel, der ligger i ghettoloven, så tror jeg ikke, at vi havde været, hvor vi er nu, siger borgmesteren.

Annonce

Vi har virkelig kæmpet

Den udlægning kan de ikke genkende i Lundtoftegade, hvor de ærgrer sig over, at borgmesteren hylder en lov, som ifølge dem ikke er løsningen.

- Jeg tror ikke, hun er klar over, hvad lovgivningen gør ved mennesker, hvad den gør ved os, der bor i områderne. Tvang udvikler ikke vores by i den rigtige retning. Og jeg synes simpelthen, at hun mangler perspektiv, siger beboerformand i Lundtoftegade Søren-Emil Schütt.

- Vi har gjort et stort stykke arbejde. Vi har virkelig kæmpet. Og så kommer hun og tager æren. Ja undskyld, men hun tænder virkelig nogle følelser i mig. Hun sidder i sin strandvejsvilla og ved overhovedet ikke, hvilke konsekvenser lovgivningen har.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Christian er træt af graffiti: Ville I male på jeres forældres hus?

LEDER

Færre gratis omgange i 2021, tak

Annonce