Annonce
Natur

Trine i spontan jubel: Vi får vores grønne åndehul tilbage

Trine Hansen som til dagligt er naturvejleder i ByOasen blev lykkelig for den gode nyhed, som NørrebroLIV kunne overbringe hende i forbindelse med en bevilling på 9,1 million kroner til oprensning og reetablering af ByOasen. Foto: Privat
ByOasen har fået bevilget 9.1 million kroner til oprensning af den giftige jord. En nyhed som fik glæden frem hos rigtig mange.

For rigtig mange har den giftige jord i ByOasen i De Gamles By været til stor frustration - særligt i en tid, hvor vi alle har skullet være meget ude. Men frustrationen og ikke mindst uvisheden har også fyldt en hel del hos de ansatte i ByOasen, som trods den midlertidige nedlukning stadig har haft deres gang hos dyrene. For hvad ville det hele ikke ende med?!

Da NørrebroLIV ringede til Trine Hansen, som til daglig er naturvejleder i ByOasen, startede samtalen med et 'stort tillykke' - og så blev der stille i røret. Vi ville have en kommentar på de 9,1 million kroner, som politikerne tidligere idag har afsat fra det 'lille budget', overførselssagen, til en oprensning af jorden i ByOasen, genhusning af dyrene og reetablering.


Jeg er så lettet og kan mærke det helt ind i hjertehulen - nu kan jeg trække vejret igen.

Trine Hansen


Det var, som om ordene lige skulle synke ind, hvorefter der kom et jubel-skrig fra naturvejlederen. Hun havde gået i cirkler hele dagen og ventet på svar. Og det blev NørrebroLIV, som overbragte hende den gode nyhed.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er så utrolig glad for den nyhed. Jeg er så lettet og kan mærke det helt ind i hjertehulen - nu kan jeg trække vejret igen. Tænk engang vi får vores grønne åndehul tilbage. Det skal fejres med en kop varm kakao med flødeskum, siger Trine Hansen.

Trine Hansen havde regnet med, at hendes chef ville overbringe den gode nyhed, men den del kom vi i forkøbet. Det blev en kort samtale, for den store begejstring skulle spredes til kollegaerne.

Annonce

Midlertidig genhusning af dyrene

Der er en forventning om, at arbejdet med oprensningen af jorden kan klares i 2021. Derefter går arbejdet med genetableringen i gang. Der vil ikke være offentlig adgang til den del af De Gamles By, før arbejdet er færdigt.

Teknik- og miljøforvaltningen skal nu kigge på, om dyrene kan blive lokalt på Nørrebro, eller om de skal ud på en af de andre bemandede legepladser, som ligger på Amager.

I forhold til Nørrebro-placeringer har Hørsholmparken været nævnt. Den ligger tæt på Flyverlegepladsen, hvor der i forvejen er nogle faciliteter, som personalet i den midlertidige ByOase kan få glæde af.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Bydelens grønne lunger kvæles langsomt

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce