Annonce
Hærværk

Unge yder selvtægt på Sølund: Skaber utryghed i området

Forladte ungdomsboliger på Sølung efter ulovlig fest. Foto: Rebecca Veinø Johansen
Unge trængte ind og festede i Sølunds tomme og nedrivningsklare ungdomsboliger i weekenden. Det har skabt utryghed i området.
Annonce

På Ryesgade ved søerne ligger en række bygninger for gamle og unge. De seneste måneder har blokkene, der udgjorde Sølunds ungdomsboliger, delvist stået tomme. De skal rives ned ligesom resten af det eksisterende Sølund i forbindelse med opbygningen af et community med blandt andet et helt nyt plejecenter.

Byggeriet har stået delvist tomt længere tid, end det egentlig var planlagt. I første omgang skulle de unge have været ude 30. juni, men da aftalen med entreprenøren ikke var endeligt på plads, blev deres lejekontrakter forlænget med et par måneder.

Mange flyttede tidligere på sommeren, men der var også unge, som blev tilbage. De har ifølge KAB ikke holdt igen med fester henover sommeren. De sidste beboere fraflyttede 31. august, og ungdomsboligerne har stået tomme siden da.


Jeg blev overrasket og ked af, at der har været fest. Døre og vinduer stod åbne, flere vinduer var smadret og øldåser lå og flød.

Vibeke Gravlund, Projektleder, KAB


Den tomme bygning har tilsyneladende været en for stor fristelse for en gruppe unge, som natten mellem fredag og lørdag første weekend i september, valgte at trænge ind i bygningen på ulovlig vis med ét formål, nemlig at feste.

- Der har været holdt en kæmpe fest i de tidligere ungdomsboliger, vinduer er blevet smadret, og der er malet grafitti på væggene. Vores naboer reagerede heldigvis og fik politiet til at lukke festen, siger Vibeke Gravlund, projektleder i KAB til NørrebroLIV.

Nattefesten har i følge KAB betydet utryghed hos de omkringboende.

Annonce

Trist syn mødte Vibeke

Det var et trist syn der mødte Vibeke Gravlund, da hun mødte op på Sølund lørdag morgen efter henvendelse fra Politiet. Hun mødte op med et vagtbureau og et tømrerfirma, som vil afskærme bygningerne, til der inden længe vil blive etableret en byggeplads.

- Jeg blev overrasket og ked af, at der har været fest. Døre og vinduer stod åbne, flere vinduer var smadret og øldåser lå og flød. Jeg er ærgerlig over, det er sket, men vi er også glade for, at vi har fået reageret og taget hånd om det, siger Vibeke Gravlund.

KAB tager hændelsen og de mange fester, der har været afholdt ude som inde henover sommeren, meget alvorligt. KAB har derfor også sendt et informationsbrev ud til de omkringliggende ejendomme, både for at takke for forståelsen og for at der blev reageret på den uhensigtsmæssige adfærd fra de unge.

- Et vagtbureau holder nu øje med bygningerne, også i weekenderne hvor vagterne vil være til stede fra klokken 17.00 til 06.00. Derudover har vi afspærret døre og vinduer i stueplan og altandørene på 1. sal. Vi er også i tæt dialog med det lokale politi, siger Vibeke Gravlund.

Udover de nævnte tiltag, har KAB også valgt at slukke for vand og elektricitet til bygningen.

Annonce

Det nye Sølund

På den eksklusive grund med udsigt over søerne skal der efter endt nedrivning etableres 'Det nye Sølund'. Det består af ca. 38.000 m2 etageareal, fordelt på 360 plejeboliger, 23 ældreboliger, 150 ungdomsboliger, hvoraf 20 af boligerne skal være til unge med særlige behov.

Derudover vil Det nye Sølund også huse en daginstitution, fællesarealer, mikrobutikker i stueplan og en offentlig parkeringskælder.

Ifølge Vibeke Gravlund er visionen kort og godt at skabe et Sølund, som kan være til glæde for alle - store som små.

De første beboere og daginstitutionen flytter ind på 'Det nye Sølund'i 2023, og alle boliger er indflyttet første kvartal 2026.

Følg med på detnyesoelund.dk, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrev om byggeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Koncert

Dansk rock i Stefanskirken

Idræt

Nu kan du nominere Årets Idrætsforening

Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce