Annonce
VELGØRENHED

Velkendt børneorganisation afholder landsindsamling: Lokal ildsjæl taler børnenes sag

Søndag 21. marts afholder børneorganisationen Børns Vilkår landsindsamling. Pr-foto

Børns Vilkår har allerede sat kryds i kalenderen. For søndag 21. marts afholder børneorganisationen landsindsamling. Denne søndag vil Børns Vilkår samle ind til arbejdet for udsatte børn i Danmark.

Indsamlingen går til at sikre, at flere børn og unge kan få hjælp på BørneTelefonen – en telefonlinje, hvor omtrent 600 frivillige rådgivere står klar til hjælpe børn og unge. Sidste år havde BørneTelefonen 52.700 samtaler med børn og unge omhandlende emner som angst, spiseforstyrrelser, selvskade, stress, selvmordstanker/forsøg, ensomhed og psykiske lidelser.

Dog må mange børn ringe forgæves, da de ikke kan få de nødvendige samtaler. Der er nemlig kø på linjen. Ifølge Børns Vilkår blev halvdelen af de henvendelser, som BørneTelefonen fik i 2020, ikke besvaret.

Derfor er der behov for et økonomisk pust til BørneTelefonen, så der blandt andet kan rekrutteres og uddannes flere frivillige rådgivere.

24-årige Teresa Bundgaard fra Nørrebro er psykologistuderende og frivillig rådgiver hos BørneTelefonen. Hun kender derfor til de problematikker, som de unge beretter om på BørneTelefonen via telefon, chat, sms og brevkassen.

- Der er rigtig mange børn og unge, der henvender sig til os for at få hjælp. Det er rart for dem at have en samtale med en voksen, der forstår dem og prøver at finde løsninger til på problemer, som de kæmper med, siger Teresa Bundgaard og tilføjer:

- Vi står altid klar til at hjælpe hos BørneTelefonen og håber på at få støtte til landsindsamlingen, så vi kan hjælpe endnu flere til et bedre liv.

Du kan støtte landsindsamlingen via MobilePay på nummeret: 12316.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Corona

Slut med pop-up centre i København

KLUMME

Jeg trænger til at gøre noget dumt

Annonce