Annonce
Nordvest

Lokaludvalg ønsker penge til skolehaver: »Vi kan ikke være bekendt at byde tusinder af børn så elendige rammer«

Et af de gamle skure på grunden. Bispebjerg Lokaludvalg mener, at det er kritisabelt, at der ikke er bedre rammer for de tusinder af børn, der kommer i skolehaverne, og ønsker penge af Københavns Kommune til nogle tidssvarende, indendørs faciliteter. - Foto: Københavns Skolehaver

Bispebjerg Lokaludvalg håber, at Københavns Kommune vil finde 5,8 millioner kroner fra overførselssagen til, at tusinder af børn kan få tag over hovedet, når de besøger skolehaverne.

Annonce

Københavns Kommunes Skolehaver på Bispebjerg ligger i et grønt område mellem Tagensvej og Lersøparken, som er åbent for offentligheden.

Skolehaverne oplever stor succes og efterspørgsel. Her er cirka 25.000 enkeltbesøg om året fra skoler, daginstitutioner, børn og voksne samt studiebesøg udefra, svarende til en tresporet folkeskole og en stor integreret institution. Der er hvert år dobbelt så mange klasser som søger, som der er kapacitet til.

Men i 2017 brændte det anneks/skur ned, som skolehaverne brugte til indendørs undervisning, når vejret viste tænder, og i dag er der stadig ikke mulighed for , at børnene kan trække inden døre i dårligt vejr.

Det er under al kritik, mener Bispebjerg Lokaludvalg, som i et brev til Økonomiudvalgets medlemmer anbefaler, at Københavns Kommune i forbindelse med overførselssagen finder de i alt 5,8 millioner kroner, som det vil koste at etablere indendørs faciliteter til undervisningen.

Annonce

Et mini-naturcenter

»Vi kan ikke være bekendt at byde tusinder af børn sådanne elendige rammer for undervisning. Bispebjerg Lokaludvalg har derfor i samarbejde med skolehaverne ladet udarbejde et projekt for et udehus (et mini-naturcenter), der både skal være en god ramme for undervisning og fungere som et værksted, hvor skolehaverne kan vedligeholde og reparere det grej, som går til at drive en 30.000 m2 stor skolehave,« skriver formand for Bispebjerg Lokaludvalg Alex Heick i brevet til Økonomiudvalget.

Udehuset har i de sidste seks år været et højt prioriteret lokalt ønske. Huset forventes at koste 4,2 millioner kroner. Dertil kommer udgifterne til genopførelse af det nu nedbrændte anneks/skur på cirka 1,6 millioner.

Forhandlingerne om pengene fra overførselssagen starter mandag 23. marts og slutter 27. marts.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce