Annonce
Natur

APRILSNAR: Bispebjerg i chok: Kirsebær alléen blomstrer for sidste gang

Kirsebær alléen på Bispebjerg Kirkegård er angrebet af træ-mider. Det bliver sidste år, vi kan se den blomstre. Foto: Rebecca Veinø Johansen
Et af Nordvests nyere vartegn kan snart være fortid. Alligevel anbefales det at holde sig væk fra området.

Kirsebær alléen på Bispebjerg kirkegård blomstrer en gang om året med smukke lyserøde blomster. Den er efterhånden blevet et smukt og kontrastfyldt billede til Nordvests graffiti og almene boligbyggerier. Alléen er der bare - corona eller ej, noget vi oplevede sidste år, da området blev afspærret i frygt for smittefare.


Vi håber, at Nordvest får et sidste år med deres smukke allé, men vi kan ikke garantere, at det ikke allerede er for sent, da en del stammer allerede på nuværende tidspunkt er angrebet.

Hans Jørgen Olesen, Professor i træmider og træ-trivsel ved Aalborg Universitet


Den blomstrende allé er desværre snart fortid. Det oplyser Skov- og Naturstyrelsen efter, at der er blevet fundet spor af en særlig tærende mide i flere af træernes stammer. Miden dræber langsomt træet ved at spise de nærende fibre, som stammen består af. Det kan derfor være sidste år, vi får mulighed for at se alléen blomstre.

Mider er ved at gøre en ende på den smukke allé. Det er næsten ikke til at bære. Foto: Rebecca Veinø Johansen

- Vi håber, at Nordvest får et sidste år med deres smukke allé, men vi kan ikke garantere, at det ikke allerede er for sent, da en del stammer allerede på nuværende tidspunkt er angrebet. Miderne er ikke farlige for mennesker, men man skal helst undgå, at få deres spyt på hænderne, da det kan give udslet og kløe, fortæller Hans Jørgen Olesen, Professor i træmider og træ-trivsel ved Aalborg Universitet.

Annonce

Fældes i maj

Selvom miderne ikke er farlige for mennesker, så anbefaler Hans Jørgen Olesen, at man overvejer en ekstra gang, om man skal forbi kirsebær Alléen, når den inden længe står i fuldt flor.

- Det allerbedste ville være, hvis alléen igen i år kunne blive afspærret. På den måde undgår vi, at folk træder i miderne, når de drysser ned fra stammerne af mæthed, og derved tager dem med videre ud til andre steder på Kirkegården. Og så kan træerne også få lov til at hvile i fred, fortæller Hans Jørgen Olesen.

I følge Skov og Naturstyrelsen forventes det, at kirsebær alléen bliver fældet i starten af maj, da man er bange for, at miderne kan sprede sig til andre af kirkegårdens træer.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KLUMME

Forårsfornemmelser og friske ideer

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce