Annonce
Pokal-drøm

Bispebjerg står over for ny hård modstander i pokaleventyr

Der blev kæmpet til det sidste, da de lokale helte fra Bispebjerg Boldklub sendte FC Helsingør ud af pokalturnering. Nu venter en endnu bedre modstander. Foto: Hanne Kokkegaard
Annonce

Slaget mellem Bispebjerg Boldklub og HB Køges 1. divisionshold er lige om hjørnet. Opgøret kommer til at stå på modstanderens hjemmebane 6. oktober klokken 16.00.

Bispebjerg Boldklub vandt tidligere på måneden over FC Helsingør og sendte dem ud af pokalturneringen. En stor præstation for vores lokale helte i Nordvest.

- Vores præstation på banen skyldes i høj grad vores samspil. Vi overholdt hele vejen igennem den aftalte taktik for spillet. Vi kender banen, hvilket var til vores fordel. Og så kom vi godt fra start. Det gav os blod på tanden, siger Kasper Larsen, formand for Bispebjerg Boldklub.

Hvad angår forventningerne til den forestående kamp, så er Kasper Larsen ikke i tvivl. For ham er Bispebjerg Boldklub en fodboldklub helt nede på jorden. Og han ved, at deres chancer for at vinde ikke er store.

- I modsætning til FC Helsingør, så har vi en klar forventning om, at HB Køge kommer med fuldt kavaleri. De tør ikke andet. Og vi vil naturligvis kæmpe, med alt hvad vi har. Men vi er også bare en lille social klub, hvor der skal være tid til livet. siger Kasper Larsen.

Bispebjerg Boldklub er en blandet landhandel med spillere fra alle egne. Trods det, så håber klubben alligevel på stor opbakning fra lokalområdet, når pokaleventyret fortsætter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En drøm om balance

Børneliv

Udfasning af KK-privat dagpleje udsat

Arkitektur

Nu kan du indstille Årets Arne 2021

Annonce