Annonce
Klumme

I NV er jeg født, men har jeg hjemme?

Annonce

Som forælder bruger jeg meget tid på at tænke over, hvad det gode børneliv er for mine børn. Jeg vil gerne fylde dem med gode oplevelser og minimere mængden af hårde oplevelser. En del af det der optager os hjemme hos os, er venner. Vores børns venner - og vores egne venner. Som opvokset i provinsen, husker jeg en nær kerne af venner der har fulgt mig fra jeg var helt lille til vi blev studenter.

Og jeg tænker nogen gange, om mine børn kan få samme oplevelse her i Nordvest? Kan de knytte samme livsvarige bånd og have en god gruppe livsvidner når de bliver voksne? Og jeg ved det ikke. Den manglende prioritering af familieboliger i området, gør det svært for mig, at forestille mig at vi kan 'holde på' vores gode venner, som trænger til større boliger i takt med, at familien vokser. Vi har allerede sagt farvel til mange venner, som kiggede ud af byen, ud af Nordvest, for at finde en større bolig, som de havde råd til at betale. Og det gør en smule ondt hver gang. At mine børn, trods deres lave alder, allerede er så bekendte med, at sige farvel til venner og ikke vide hvornår vi ser dem igen. Dem der søger ud, søger noget større og mere 'grønt' - og som jeg ser det, har vi alle muligheder for at imødekomme de behov lige her i vores dejlige bydel.

Der er mange byggegrunde man kunne bygge familieboliger på, der er mange grunde man kunne prioritere grønne 'haver' på. Desværre er mit indtryk at mange af de nye bygninger der bliver opført, ikke tilgodeser det voksende antal familier i Nordvest.


Hvis målet for Nordvest var, at rumme alle behov og dermed muligheder for at alle kunne udleve deres familieliv, børnene kunne vokse op med en stor gruppe af de samme venner hele deres barndom.

Anne Sofie Bovin


Som om familierne ikke har værdi. Men det har de høj grad. Familierne bærer fremtiden i form af børnene og hvis vi skaber trygge lokalsamfund, hvor flere kan forestille sig- og har mulighed for, at bo hele livet, skaber vi et stærkt grundlag for fremtiden.

Hvis målet for Nordvest var, at rumme alle behov og dermed muligheder for at alle kunne udleve deres familieliv, børnene kunne vokse op med en stor gruppe af de samme venner hele deres barndom. At dem der boede her, havde et ønske om at gøre bydelen bedre fordi de aldrig havde lyst til at flytte? Vores landsby i byen mangler plads til familierne. Mange ønsker at blive og holder af det her, men ønsker også at bo på mere end to værelser. Jeg tror på at bydelen kan rumme det hele, men jeg tror også at familierne har brug for at vide- og mærke, at de er vigtige. At alle har interesse i at de bliver.

Vi har vores fantastiske bibliotek som tilbyder gode aktiviteter til familier, vi har ildsjæle der arbejder for at skabe en mere familievenlig bydel, og man kunne forestille sig, at det offentlige også havde interesse i at prioritere vores bemandede legepladser og opførelsen af- eller omdannelsen til familieboliger. Så alle der har lyst, kan blive, uden at gå på kompromis med deres drømme for deres familieliv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordvest

Kirsten på 80 år skriver julen ind

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce