Annonce
Klumme

Kærlighed til Nordvest: Vi skal ikke passes op på gaden, men have glæde og rockmusik i gårdene

Opsætning til to koncerter i to nabogårde. Pr-foto
Annonce

Klumme: Jeg elsker dig, jeg elsker dig virkelig. Lige meget hvad du gør ved mig, så elsker jeg dig!

Men måske vil du ikke elske mig mere, efter mit lille skriv til dig? Mit elskede Nordvest.

Jeg har holdt til tæt på et område lidt herfra, det var ikke min gode vilje, men det tog i mod mig med åbne arme og kyshånd. Jeg ved vi tit har skændtes om, eller rettere du svarer aldrig, når jeg sender min skrift til dine smukke beboere der bor i Boligforeningen Nordvest.

Med sved dryppende ned på mit tastatur og elendige redigeringsevner sender jeg med skælven min tekst og små lydpirrende videoer rundt til dig. I håbet om, at du vil tage imod de smukke fingrer, de smukke hænder og vocalis funibus (red: stemmebånd) af forskellige eminente evner. Men ak, du svarer mig ikke min elskede.

Med en tung pegefinger ramte jeg enter-knappen og sendte mailen langt væk uden at forvente et svar. Pling. Tør jeg kigge? Kunne det være? Har du mon set mig min elskede? Et forsigtigt blødt tryk med min finger på enter-knappen. Det skete. Det skete vitterligt, men svaret kom fra det andet område med KYSHÅND.

Ja, det område ville se de smukke fingre, hænder og vildeste vocalis funibus og de vil gerne se dem hurtigt. Med glæden om, at vende tilbage til de lækre rockguder og kunne sige "I skal ud og fylde sind og kroppe med jeres ”guddommelige” evner" følte jeg samtidig sorg. Sorg, fordi det andet område ville have os ”herfra” det smukkeste sted på kloden og ikke dig.

Efter vi havde tørret tårerne og tømt kleenexpakken, gik vi i gang.

Så kære boligforening i Nordvest, her er opskriften:

1. En håndfuld musikere og deres instrumenter.

2. Sørg for at give dem vand, øl og mad.

3. 2x45 minutters session i to gårde (setup i det område – gårdene lå med en gade i mellem hinanden).

4. Kan foreningen donere lidt til bandet, er det god stil. Formanden i det andet område havde sat sedler op ugen forinden omkring setup, samt mobilepaynummer, så beboerne selv kunne sende et lille bidrag - lidt "gnudler" til bandtelefonen.

5. Alle blev glade og jeg have forinden koncerten sat alle borde og stole Covid-19 ansvarligt.

6. Fedt at se folk hænge ud af vinduerne under musikken. Fedt at se dem der så med fra vinduerne, havde fyldt røde dråber i deres glas alt imens de bobbede hovederne i takten fra bas og trommer.

7. BEGEJSTRINGEN VAR ENORM. Så enorm, at ved nummer to gig der blev de lækre musikere bedt om at ”crank the amplifier up”.

8. Houston we have a touchdown!

That easy.

Det stikker i mit hjerte, at du ikke svarer mig min elskede, det stikker hårdt – for du er det eneste rigtige for mig. Men nogle gange skal vi lære det på den hårde måde, for at kunne opleve mere og give tilbage. Måske du i den kommende tid griber min hånd og forener dig med mig igen, at vi sammen kan løftes op blandt skyerne, sidde på en sky og sammen kigge ned på dit rige og nyde stoltheden over dig.

Aftermath:

Dagene efter var jeg nedtrykt. Ramt. Men lykkelig på de talentfulde musikeres vegne, publikum, glæde og lidt ”gnudler” til dem.

Jeg ruller igennem dine smukke gader på vej hjem efter en omgang”lytte til høj rock i bilen” med min sindssygt seje rockelskende søn. Vi headbanger sammen og jeg græder selvisk indvendigt over, at min søns fuger på næsen og ved øjenbrynene er de samme som mine. Alt imens rocken er i vores øregange.

Som jeg ruller ind ad min vej, har jeg en lille bitte bil helt oppe i numsen af bilen (altså min kofanger). Da jeg holder ind for at parkere, hakker bilen bag mig bremsen i, lige da jeg er på vej ud. Den lille bitte bil er fuldt med en 7-8 mennesker - jeg forstår ikke, at det overhovedet er muligt. Bilruden rulles ned, og samtlige 7-8 individers øjne er stirrer fikseret på mig.

Passageren tættest på mig siger: "Dig, hey dig, hvad laver du? - du skal ikke køre rundt i vores område op af ned af gaden det samme sted og spille smart, mens du stirrer på mine drenge".

Jeg har endnu ikke svaret dem og er nu ved min søns bildør, jeg åbner den, løfter min søn op i mine arme, lukker døren og går hen til bilen med passageren med et spørgende udtryk i mit fjæs og spørger, om de var sikre på, at det nu var mig? Fordi den gangster jeg kører rundt med her bag i- og nu i mine arme, han har ikke tid til den slags. Han stirrer mest på Ramasjang og Foo Fighters covers. Den ene af passagererne på bagsædet udbryder gnavet: "kør videre, kør videre, fuck ham svansen".

Nordvest min elskede. Min hjerteven. Min ”Edens have”. Lige der for første gang, var jeg ved at spytte på din lækre, smukke og normalt meget velkommende grålig-sorte belægning.

Jeg gjorde det ej, men jeg var træt og slukket.

Smukkeste du, musikken SKAL ind i dine baggårde og ingen skal passes op af nogen som helst! Du er og vil altid være bedre end det.

Jeg elsker dig, med hver en molekyle jeg har. Din for altid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En drøm om balance

Børneliv

Udfasning af KK-privat dagpleje udsat

Arkitektur

Nu kan du indstille Årets Arne 2021

Annonce