Manal Khassouk har lavet mad siden hun var 10 år. Hun overlader ikke noget til tilfældighederne, så alt hun laver, det laver hun fra bunden. Den libanesiske madmor har sammen med sin mand Hussein Chaalan åbnet 'Det Libanesiske Madhus' på Tagensvej 225. En åbning der fandt sted, mens alt andet var lukket ned.
Manal Khassouk og Hussein Chaalan har længe drømt om at åbne en restaurant, men har også været klar over, at corona har været en hård medspiller det sidste år. Derfor blev drømmen justeret lidt.
Ahmed ChaalanFolk skal lige finde ud af, at det er her man får det bedste libanesiske mad i byen. Egentligt tror jeg at det spillere mere ind end corona. Vi er i hvert fald optimistiske.
De valgte derfor at slå sig ned på Tagensvej 225, hvor de faldt over et perfekt lokale. Ikke restaurant-perfekt, men takeaway-perfekt. For i stedet for en restaurant, så er det blevet til en lille takeaway forretning i det store knudepunkt, hvor Tagensvej og Tuborgvej krydser hinanden.
Bag disken mødte NordvestLIV Ahmed Chaalan, som er søn af parret. Han fortæller, hvordan de er blevet taget godt i mod i kvarteret.
- Det går godt de fleste dage, men der er også stille ind imellem. Folk skal lige finde ud af, at det er her, man får den bedste libanesiske mad i byen. Egentligt tror jeg, at det spiller mere ind end nedlukningen. Vi er i hvert fald optimistiske, siger Ahmed Chaalan.
Ahmed Chaalan fortæller, at ud over de varme retter, humus, falafel og fatayer som er de små lette snacks, der er udstillet i vinduet, så er deres specialitet hans mors kanelsnegle.
- Min mors kanelsnegle kan noget helt særligt. Det er et must at prøve dem, hvis man kommer forbi. Det er hendes egen opskrift, og hun laver dem på sin helt egen måde. Dem, der har prøvet dem, kommer tilbage, det er helt sikkert, siger Ahmed Chaalan.
Også bloggeren Bedst I Nordvest har været forbi og lavet en god anmeldelse af madhuset.
_