Annonce
Nordvest

Mand blev overfaldet med kniv ved kulturcenter

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gerningsmand var iført sorte handsker ved knivstikkeri nær Islamisk Kulturcenter i København.
Annonce

Politiet søger hjælp i forbindelse med et overfald med kniv, som sidst på formiddagen onsdag skete ved Islamisk Kulturcenter i København.

Offeret, der er en mand på 35 år, kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet.

Gerningsmanden er ifølge politiet en mand på 30 år. Han var iført joggingbukser og hættetrøje, ligesom han bar sorte handsker, oplyser Københavns Politi.

De to mænd kender hinanden, og knivstikkeriet bunder i en konflikt mellem de to. Kulturcentret har adresse på Horsebakken 2.

Hvis folk har oplysninger om sagen, opfordres de til at kontakte politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordvest

Kirsten på 80 år skriver julen ind

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce