Annonce
REPORTAGE

Nærpolitiet gør en forskel: Når et strissersvin bliver til en ven

Anders betjent fra Nærpolitiet i Nordvest på tur i lokalområdet. Foto:Rebecca Veinø Johansen
Hos mange unge regner fordommene ned over politiet. Med Din Betjent-ordningen skydes fordommene mange gange ned og vendes til respekt.
Annonce

Anders betjent går op af trappen mod ungdomsklubben. Han har skudsikker vest på og den obligatoriske pistol spændt om højre lår. Gennem glasdøren foran ham kan man se en stor flok unge drenge; de fleste klædt i sort og med kasket. De sidder henslængt i en stor hjørnesofa. De fleste med hovederne i deres telefon, men der bliver også skubbet og tjattet til hinanden. Der er mange hormoner i luften.


I virkeligheden vil de bare gerne prøve at forstå, hvad der skal til for at de bliver accepteret i samfundet, noget vi kan hjælpe dem med igennem en kammeratlig snak på gadeplan.

Ander, betjent hos nærpolitiet i Nordvest


Anders træder ind ad døren. Mange flyver op og kommer hen imod betjenten. Og her skete noget. Hvad der et kort øjeblik kunne virke som en aggressiv situation bliver til en velkomst af en nærbetjent, som får 10 ud af 10. Stort set alle fra gruppen på de 10-15 unge mennesker kommer hen og hilser med fremstrakt kno, glimt i øjet og sender også et par highfives afsted.

Annonce

Nærpolitiet

Politiassistent NB1152 også kaldet Anders er en del af nærpolitiet i Nordvest, en enhed som består af godt 15 mand. Som en del af "Din Betjent ordning" færdes Anders primært i området ved Bispebjerg. Her kender de unge ham, og han kender dem.

I 'Din Betjent ordning' og i det arbejde som Anders lægger for dagen på gaden, handler det i høj grad om at nedbryde fordomme hos de unge mennesker og dermed skabe respekt omkring politiets arbejde og tilstedeværelse i bybilledet.

Anders blev betjent for at gøre en forskel, og her føler han, at han får mulighed for lige netop dét som en del af 'Din Betjent ordning'.

- Jeg oplever i høj grad, at vores arbejde gør en forskel. Særligt i de tilfælde, hvor vi kan have en dialog og ping pong med de unge på gaden. Vi oplever af og til, at de forsøger at prøve grænser af, men i virkeligheden vil de bare gerne prøve at forstå, hvad der skal til for at de bliver accepteret i samfundet, noget vi kan hjælpe dem med igennem en kammeratlig snak på gadeplan, siger Anders

Annonce

Det gør forskellen

Men hvad er det helt nøjagtigt, at Anders gør, så han for eksempel får en så varm velkomst i en ungdomsklub, hvor fordommene overfor politiet hænger løst på træerne? Det er der flere bud på.

- Jeg har arbejdet med mange gode betjente, men Anders er uden tvivl den bedste. Han har en stærk relation til de unge, for han giver sig tid. De føler sig hørt, og det gør en kæmpe forskel i deres verden. De unge kan endda spørge efter Anders, siger Frederik Kastrup, koordinator i Klub Vika.

Hvis der opstår en konflikt mellem politiet og nogle af de unge, så ringer Frederik Kastrup gerne efter Anders. Anders forhører sig hos sine kollegaer om den givne hændelse, så han har svar med til de unge, når han kommer. Her kan han så forklare, hvad der er sket og ikke mindst hvorfor. Her mener Frederik Kastrup, at forskellen ligger i den respekt, som Anders har opbygget. De lytter nemlig også til ham.

Spørg man ud i forsamlingen af de unge mennesker, så ryger der mange mindre pæne gloser omkring politiet ud i rummet, men alle slutter med "og så er der Anders".

- Anders er en god betjent. Han er imødekommende, han spørger ind og er oprigtigt interesseret i os. Vi føler os hørt. Betjente som ham er fede, lyder det fra en af de unge i gruppen.

Annonce

Man skal kende grænsen

Anders mener selv, at det handler om at give meget, men ikke for meget. Skal man bruge terminologien om at "giver man en lillefinger", ja så mener Anders, at man i dette relationsarbejde får en hel arm retur.

Anders er opvokset ved Enghaven og har igennem sin ungdom selv haft et lidt stramt syn på politiet. Derfra kender han også den hårde tone og gadesproget. Noget der kommer ham til gode i dag. Han møder i høj grad de unge i øjenhøjde.

Som nærbetjent i Nordvest møder man kvarteret fra alle vinkler. Udover arbejdet med de unge består dagligdagen for en nærbetjent også af tæt kontakt til skoler, institutioner, erhvervsdrivende, boligforeninger, og så er der et tværfagligt samarbejde med forebyggelsessektionerne, som nærpolitiet også er en central del af. Men det er en historie for sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En drøm om balance

Børneliv

Udfasning af KK-privat dagpleje udsat

Arkitektur

Nu kan du indstille Årets Arne 2021

Annonce