Annonce
Besparelse

Nye åbningstider i daginstitutionerne: Det handler om optimering og besparelse

En lang række daginstitutioner i Københavns Kommune står foran nye og strammere åbningstider. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rigtig mange daginstitutioner får nye åbningstider. Noget der er til stor gene for rigtig mange forældre med skæve arbejdstider.
Annonce

For rigtig mange er det ikke fjernt at være sent på den, når den lille skal hentes fra vuggestue eller børnehave. Eller har et job hvor den ekstra lange åbningstid i institutionen er vigtig for, at hverdagen kan hænge sammen, og man kan nå på job til tiden. Mange institutioner bliver tilvalgt netop på grund af disse åbningstider. Men nu er det slut for mange - og anledning til stor frustration.


Vores jobs kræver bare en vis fleksibilitet, så vi kan ikke fungere med normale åbningstider.

Ditte Christensen


Rigtig mange forældre i Københavns kommune har i løbet af de sidste dage modtaget et brev i deres e-boks, som informerer om, at størstedelen af de institution som ligger Københavns Kommune strammere åbningstiderne på grund af besparelser.

Ditte Christensen er en af dem. Hun er sygeplejeske, og selvom hun er en af dem med mere "fornuftige arbejdstider", så er denne besparelse stadig en udfordring for deres familie.

- Jeg har svært ved at møde omklædt på arbejde kl.07., hvis jeg ikke har mulighed for at aflevere mit barn dét før. Vores jobs kræver bare en vis fleksibilitet, så vi kan ikke fungere med normale åbningstider. Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre, hvis vi ikke får plads i den institution, som vi har søgt en plads i. Den åbner kl.06, siger Ditte Christensen.

Annonce

Skyldes budgetbesparelser

Frustrationerne har i den grad været at spore på facebook-tråden i 'Det sker i Nordvest'. Heldigvis ser det ikke helt så slemt ud, mener Børne- og Ungeforvaltningen, som det antydes. De mener, at det beror på en misforståelse, at der naturligvis er pasning til alle, men indrømmer også samtidig, at det ikke er blevet kommunikeret godt nok.

- Forældrene har krav på pasning, og det vil de også kunne få i perioden, indtil der kommer en ledig plads i en institution med udvidet åbningstid. Og jeg kan garantere, at vi gør, hvad vi kan, for at finde gode løsninger for de forældre, der har skæve arbejdstider, og som nu har fået besked fra os om, at der fremover ikke er udvidet åbningstid i deres barns institution, siger Centerchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Mette Kilde Corfitzen.

Ændringerne vil træde i kraft fra 1. januar. Her vil åbningstiderne i 19 ud 29 af daginstitutioner i Københavns Kommune blive ændret. Fremover vil 10 institutioner – en i hver bydel – have udvidet åbningstid.

Forvaltningen forklarer, at årsagen er en politisk beslutning, som er fulgt med budgettet 2021 om at gennemføre en række effektiviseringer, med et ønske om at skabe en model, som målrettes de familier, der har behov for udvidet åbningstid.

Mette Kilde Corfitzen afslutter.

- Lige nu har vi brug for forældrenes hjælp. Vi vil meget gerne have tilbagemeldinger fra dem, der på baggrund af ændringen har behov for at skifte institution, så vi kan danne os et overblik over det samlede behov.

Har du brug for udvidet åbningstid til dit barn, og overgår institutionen, dit barn går i eller er skrevet op til, til normal åbningstid, må du meget gerne ringe til vores info-team på tlf. 70250660 – tryk 4 - eller skrive til pladsanvisningen via det link, du har fået i orienteringsbrevet fra os. Vi vil derefter kontakte dig med forslag til løsninger.

Fakta:

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede en ny model for udvidet åbningstid, som en del af effektiviseringerne til budget 2021. Modellen indebærer, at der fra 1. januar 2021 vil være ti institutioner med en længere åbningstid (60 timer om ugen) end i de resterende institutioner. I den nuværende model har 29 institutioner udvidet åbningstid.

En stikprøveundersøgelse foretaget blandt de 29 institutioner i november 2019 viste, at der i gennemsnit var tjekket 2,7 børn ind mellem kl. 6-7, og 1,2 børn mellem kl. 17-18 pr. dag. Man bruger altså forholdsvis mange ressourcer på at holde åbent set i forhold til, hvor stort behovet er.

Med den nye model vil der fremover være én institution i hver bydel (ti i alt), som har åbent 60 timer om ugen. De resterende 19 institutioner, der i dag har udvidet åbningstid, går tilbage til en normal åbningstid.

Når forvaltningen kender de berørte familiers ønsker til pasning pr. 1. januar, udarbejder forvaltningen - efter gældende regler, lovgivning og ligebehandlingshensyn - konkrete løsningsforslag, der i videst muligt omfang matcher forældrenes behov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordvest

Kirsten på 80 år skriver julen ind

Byrum

En ring af lys skal samle Nordvest

LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Annonce