Annonce
SkoleLIV

Skoleleder og corona-baron: Måtte selv fylde bilen med sæbe, spande og sprit til skolen

Kristoffer Aagren Gregersen, skoleleder på Grøndalsvængets Skole, Nordvest. Foto: Rebecca Veinø Johansen
Corona-nedlukningen tilbage i marts ramte også landets skoler. Her krævede det omstillingsparathed, overblik og et roligt sind, for at komme igennem de efterfølgende måneder. Kom med bag facaden sammen med skolelederen fra Grøndalsvængets Skole.
Annonce

- Vi har som myndigheder, borgere og land en vigtig opgave. Vi skal undgå, at for mange bliver smittet på én gang. Det går allerede hurtigt, det går for hurtigt. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet onsdag 11. marts om aftenen.

Pressemødet med beskeden om nedlukningen af Danmark, blev en milepæl, som Kristoffer Aagren Gregersen aldrig glemmer, ligesom han heller aldrig vil glemme de efterfølgende måneder i hans virke som skoleleder på Grøndalsvængets Skole, en folkeskole i Nordvest.

Annonce

Tankerne kørte rundt

Kristoffer Aagren Gregersen sov ikke meget natten til 12. marts. Som privatperson blev han både chokeret og overrasket over den melding, der tidligere på aftenen var rullet over skærmen. Da han havde sundet sig, gik tankerne i højere grad på, hvad nedlukningen ville have af betydning, for den måde man kan drive skole på. Han stod nu med et kæmpe ansvar som skoleleder.


Jeg kørte land og rige rundt i det område, hvor jeg bor, for at finde sæbe, spande, sprit og sæbe dagen før skolen åbnede. Det var umuligt at opdrive fra fra centralt hold.

Kristoffer Aagren Gregersen, skoleleder på Grøndalsvængets Skole


- Jeg havde ikke set det komme i den grad. Jeg havde forestillet mig alternative opdelinger af skoledagen, men ikke en total nedlukning, da vi jo har en vigtig funktion. Dels har vi et ansvar for, at børnene lærer det de skal, men folk kan heller ikke tage på arbejde, hvis deres børn ikke er i skole, siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Annonce

Tæt på medarbejderne

Hele omstillingen af lærergruppen var en opgave, som Kristoffer Aagren Gregersen tog med sindsro. Den foregik i tæt dialog med lærerteamet. Han oplevede, at mange hurtigt tilpassede sig de nye behov, mens andre skulle bruge lidt mere tid til at finde en form, der virkede for dem i forhold til fjernundervisningen.

- Det jeg blev opmærksom på var, at jeg blev nødt til at gå rigtig tæt på mine medarbejdere. Mange blev frustreret, når de ikke fik tilbagemeldinger om, hvad der virkede, og ikke virkede. Nogle tog teknologierne til sig hurtigt, og andre skulle have et lidt længere tilløb, hvilket er helt naturligt, siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Annonce

En ny hverdag for alle

En af de ting, som også blev meget udtalt under nedlukningen var, hvor forskelligt familierne tog imod de nye læringsmetoder. Nogle havde forældre, der ikke kunne hjælpe overhovedet, nogle kunne ikke sproget, mens andre sad klar til den helt store omgang hjemmeundervisning.

- Vi oplevede også, at børn som vi til en start var særligt bekymret for ikke kunne håndtere hjemmeskolingen, fx på grund af introvert adfærd eller vanskelige hjemmeforhold. De fik en helt anden ro. Pludselig fik de 1:1 kontakt med deres lærer i de pågældende videokonferencer, så de fagligt løftede sig. Her fik de faktisk et skoletilbud, som i højere grad passede til deres behov, siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Annonce

Genåbning af skolen

Kristoffer Aagren Gregersen brugte hele påsken på, at skrive den køreplan, som skolen skulle genåbne efter. Her var der taget stilling til alt, lige fra hvilke toiletter man skulle bruge, til indgange, hvordan klasserne skulle opdeles, hvilket voksne skulle være hvor og i hvilke klasser.

- Jeg kørte land og rige rundt for at finde sæbe, spande og sprit dagen før skolen åbnede. Det var umuligt at opdrive fra centralt hold. Det måtte gøres, hvis vi skulle genåbne.

En af de ting, som ligger Kristoffer Aagren Gregersen på sinde er at bevare roen og udstråle, at der er styr på tingene.

- Jeg har en grundholdning, og den gælder både mine medarbejdere og børnene. Hvis medarbejderen møder en leder, som har en plan, der er gennemarbejdet og udstråler en ro og tro på, at det nok skal lykkes, så er der opbakning, og så følger de med. Det samme er gældende ude i klasselokalet, for hvis der står en voksen, der har styr på det, så hviler børnene også i den tro.

Annonce

Fastholder restriktioner

Kristoffer Aagren Gregersen frygter ikke en ny nedlukning, men er forberedt på, at det kan ske. Denne gang ligger der dog processer, materialer, action-cards og en corona-hotlinje klar hos Københavns Kommune, hvis det skulle ske.

- Det er mit ansvar, at en central nedlukning på vores skole ikke bliver aktuel. Jeg holder derfor fast på de zoner, klassegrupperinger og de særlige regler for brug af faglokaler, siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Annonce

Et stærkt samarbejde

Det har uden tvivl været et halvt år præget af, at man har skulle træffe rigtig mange beslutninger på et så godt kvalificeret grundlag som muligt. En gang i mellem er det gået stærkt, rigtig stærkt, og Kristoffer Aagren Gregersen har måtte agere Corona Baron.

Han fortæller, at eleverne har været fantastiske, og forældrene har været super opbakkende. Særligt fremhæver han også de ansatte på Grøndalsvængets Skole.

- Jeg kan kun rose mine super dygtige lærergruppe, pædagoger og ikke mindst mit flittige tekniske- og administrative personale. Jeg kunne ikke have gjort det uden dem og uden ledergruppens hjælp og samarbejde, siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Nu går han hver eftermiddag den obligatoriske lukkerunden, så de to pedellers ressourcer kan bruges til at rengøre de forskellige zoner, fylde op med håndsprit og sæbe. Lige nu er det et alsidigt job at være skoleleder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Suburban danceday i Dansekapellet

Klumme

Tak for dig, Nordvest

Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce