Annonce
Debat

Svar til Anahita Malakians: - Vi bryder os ikke om den ivrige brug af Dannebrog, og mange spiser ikke svinekød

- Hvorfor peges der aldrig på os - de vestlige indvandrere - når der tales om mislykket integration? spørger Chris Natale i dette indlæg.

Læserbrev: Som amerikaner bosat i Nordvest, føles det år efter år som om jeg står i centrum af hver eneste integrationsdebat, dog uden at det har noget at gøre med mig: jeg er indvandrer i Danmark, men alligevel er det åbenlyst, at det ikke er mig, der tages sigte på.

Anahita Malakians er den seneste i rækken til at sige det tydeligt (her på NordvestLIV.dk 17. februar): det handler udelukkende om Islam. Sådan fremstiller hun og mange andre debatten i hvert fald.


Jeg bliver trist af, hvor let vi skubbes rundt af dem, som heller vil bruge landets udfordringer som politisk springbræt end at løse dem

Chris Natale



Hvorfor peges der aldrig på os—de vestlige indvandrere—når der tales om mislykket integration? I modsætning til de muslimer, der kører bussen jeg tager rundt i byen eller dem, hvis børn går i skole med mit barn, kender jeg flere fra USA eller Storbritannien eller Frankrig, som næppe taler sproget godt nok til at bestille en kop kaffe på dansk.

Mange af os vestlige indvandrere bryder os ikke om den ivrige brug af Dannebrog, og mange spiser ikke svinekød. Mon hvorfor er ingen dansk politiker bekymret over vores manglende vilje til at følge skikke og assimilere?

Svaret er komplekst, men også ret enkelt: vi ligner jer for meget. Derfor er vi ikke egnede til at være syndebukke.

Hvad med statistikkerne der viser social kontrol, bandekriminalitet eller manglende samfundssind blandt nogen befolkningsgrupper, vil du måske sige? Måske er det bare nemmere at se at fejlene og problemerne er blandt os alle, når man står på sidelinjen og holder med ingen. Set fra min altan i Nordvest kan jeg desværre konstatere, at ingen hudfarve eller religion har eksklusivt monopol på dårlig opførsel eller opdragelse. Eller læs aviserne, om de sidste års store skandaler og korruptionssager og andre politiske fiaskoer.

Jeg tror vi må gøre os umage med at undgå at blive distraheret af politikerne, som prøver at manipulere vælgere med endnu en runde integrationsdebat, hvis største effekt i sidste ende er at dele folk op i ”os” og ”dem” uden at bidrage noget som helst til integration.

Jeg har ikke så meget på spil. Men mit danske samfund har meget på spil—og jeg bliver trist af, hvor let vi skubbes rundt af dem, som heller vil bruge landets udfordringer som politisk springbræt end at løse dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
KLUMME

Forårsfornemmelser og friske ideer

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce