Annonce
Nytirsdag

Årets brandmand: Tredje gang var lykkens gang

Dennis Dons Møller er netop blevet kåret som årets brandmand i Jels frivillige Brandværn. Foto: Jacob Schultz
I 2017 stiftede Jels Frivillige Brandværn prisen som "Årets frivillige brandmand". Dennis Dons Møller har været nomineret to gange tidligere, og i år blev han kåret som årets frivillige brandmand i 2020.

40-årige Dennis Dons Møller har næsten sin daglige gang på brandstationen i Jels. Ikke fordi han skal, men simpelthen fordi, han ikke kan lade være.

- Jeg har ansvaret for køretøjerne, så jeg kan godt li' lige at svinge forbi og checke alt er, som det skal være, forklarer han.

Hans store arbejdsindsats blev belønnet ved foreningens netop afholdte generalforsamling, hvor han blev kåret som "Årets frivilige brandmand" 2020. Med hæderen fulgte ordene:

Annonce

- Dennis Dons Møller fik prisen for sit store arbejde på stationen, for altid at være klar til at hjælpe og for sit altid gode humør.

Dennis har været frivillig i Jels Frivillige Brandværn i ni år, og han har ingen planer om at stoppe:

- Det fylder meget af min fritid, og jeg er rigtig glad for at være en del af truppen, hvor vi har et godt socialt samvær. Jeg er tredje generation, der er med i brandværnet, så man kan næsten sige, at jeg er opvokset med det, siger han med et smil på læben.

Udddannet som entreprenør

Dennis Dons Møller er vaskeægte jelsing, så han har gået på Jels Skole og senere på Brovstskovgård Efterskole.

- Bagefter startede jeg på uddannelsen som landmand, men det sprang jeg fra. I stedet blev jeg entreprenør, og jeg arbejder i dag hos Minientreprenøren her i Jels, fortæller han.

Så det med maskiner, det er noget han har flair for både på jobbet og som frivillig brandmand.

- Det er tredje år, jeg står for køretøjernes oppakning og rengøring, og når vi bliver kaldt ud, så sætter jeg mig helst bag rattet, fortsætter Dennis.

Dennis Dons Møller er netop blevet kåret som årets brandmand i Jels frivillige Brandværn. Foto: Jacob Schultz

Som frivillig brandmand er du udstyret med en bipper, og bliver den aktiveret, så skal du være på stationen senest fem minutter efter.

- Det skal da gå hurtigt - min rekord er tre minutter, men jeg bor også tæt på stationen, siger årets brandmand.

Han fortæller videre, at det bliver lidt en livsstil, når man er frivillig brandmand.

- Man har jo som udgangspunkt tilkald alle årets dage. Jeg har efterhånden festet det, jeg skal, så jeg har ikke noget imod at tage vagter nytårsaften eller juleaften, hvis der er kollegaer, der gerne vil holde fri, siger Dennis.


Jeg har ansvaret for køretøjerne, så jeg kan godt li' lige at svinge forbi og checke alt er, som det skal være.

Dennis Dons Møller - årets frivillige brandmand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Filmpremiere med vin og musik

Nytirsdag

Veteranbiltræf nød stor interesse

Nytirsdag

Holtegården afholder OL

Annonce