Annonce
Nytirsdag

Østergades forandringer i mands minde

Byggeriet af rådhuset i Rødding begyndte 1. april 1978, og rådhuset blev taget i brug 1. juli 1979. Et kæmpebyggeri som fik stor betydning. Bemærk Sdr. Tingvej dengang kun var forbundet med Gammelengvej med en lille sti. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv
Carl Holst har igen været på en historisk vandretur gennem Rødding. Denne gang kigger han på de forandringer, som Østergade har været igennem.

I min sidste klumme, hvor jeg slentrede ned ad Rødding Vestergade, fortalte jeg, at Vestergade har oplevet den største bygnings- og indholdsmæssige forandring i mands minde.

Med rette fik det en gammel Røddingborger, som i mange år har boet og drevet erhverv i Østergade, til at spørge, om jeg har glemt Rødding Østergade. "Østergade har bygnings- og indholdsmæssigt forandret sig lige så meget som Vestergade."

Står man i dag med ryggen mod Østergade 25 og kigger op mod det nye rådhus, er tre ejendomme blevet fjernet til fordel for græsplæner omkring tilkørslen til det rådhuset. Ny er måske efterhånden så meget sagt, for Rødding Rådhus blev indviet i 1979.

Annonce

I samme periode blev Østergade 28 og 30 revet ned. Til højre for indkørslen lå nr. 28, som var en stor markant bygning. Jeg ved ikke, om det var derfor, men huset blev kaldt Cementhuset. I nr. 30, som lå til venstre for indkørslen, boede Kedde Maler. Mange år senere blev også nabohuset, nr. 32, revet ned. Her boede post Harenberg. Både Kedde Maler og post Harenberg var i min barndom legender. Harenberg som den rolige og omsorgsfulde post, der ofte både blev budt på kaffe og frokost på sin rute. Kedde Maler som den vilde og livsglade mand, der ikke altid levede på en livsforlængende måde. Der gik mange historier om Kedde Maler. Lige fra hans evner til at vinde i tipning til hans tidligere evner som fodboldspiller.

Cementhuset - bygningen blev til sidst brugt af håndværkerne, der byggede det ny Rødding Rådhus. De to næste huse ud af Østergade er også væk i dag. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv

Skråt over for post Harenbergs hus lå Østergade 31 og 35. Gården Østerbygård havde adresse på Østergade 35. Et flot stuehus med et kæmpestort bøgetræ i haven mod øst. Østerbygårds bygninger blev fjernet først. Og i 2003 blev også stuehuset revet ned. Kun bøgetræet står tilbage. På adressen Østergade 35 kom der til gengæld i 2011 en grill, som meget passende hedder Bøgegrillen.

Østerbygård med det gamle flotte bøgetræ i haven. Træet står endnu. Men stuehuset er væk. Her står nu Bøgegrillen. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv

Men ABC havde allerede åbnet deres nye butik i 2003 på Østergade 33. Året efter byggede Rødding Andelsboligforening boliger op langs Toftegårdsvej. Det kunne bl.a. lade sig gøre, fordi man også havde fjernet huset på Østergade 31. Et lille hus på hjørnet af Østergade og Toftegårdsvej. Senere, i 2011, blev det lille røde hus ved siden af også revet ned. Samme år byggede Rødding Andelsforening en tilbygning til en eksisterende bygning på grunden.

Jeg startede med at fortælle om forandringerne set fra Østergade 25, huset ved udkørslen fra det nu gamle rådhus til Østergade.

Her havde A. D. Radio butik frem til 1980'ernes begyndelse. Herefter kom der slikbutik med en masse spilleautomater. Stedet blev drevet af Knud. Knud havde kunstigt ben. Det husker jeg ikke, han blev drillet med. Til gengæld kaldte vi ham drillende Knud Dunk. Logikken var, at staver man Knud bagfra bliver det til Dunk. Men ellers var der ingen logik i øgenavnet. Siden 1990 har der udelukkende været privatbolig i huset.

A.D. Radios lille butik. Senere kom Knud med slikbutik og spilleautomater. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv

Ved siden af huset, Østergade 19, 21 og 23 er i dag en del af Rødding Andelsboligforenings afdeling Smedebakken. Men i hele min barn- og ungdom stod der Lindberg på det hele. Nr. 19 og 21 blev allerede andelsbolig i 1997, efter nedrivning af den gamle Lindberg bygning i 1996, og forretningen var flyttet op på Industrivej.

I 2015 kom Østergade 23 også til at omfatte Smedebakken. Huset havde indtil da været privat bolig for Jenny og Peter Lindberg og var blevet revet ned året før.


Lindberg havde også aktiviteter på den modsatte side af Østergade, i nr. 20. Her havde man stor udstillingshal med maskiner både inde og ude. Som dreng kunne det forlænge gåturen hjem fra skole betragteligt, for der var meget at kigge på.


Men Lindberg havde også aktiviteter på den modsatte side af Østergade, i nr. 20. Her havde man stor udstillingshal med maskiner både inde og ude. Som dreng kunne det forlænge gåturen hjem fra skole betragteligt, for der var meget at kigge på.

Bagved Østergade 22 lå en nedlagt ejendom, Madsens gård. I 1985 blev ejendommen revet ned. I 1989 blev Lindbergs udstillingshal også revet ned.

Nu Martin Møller og før det posthuset. Men i mange år havde Lindberg udstilling af maskiner

I stedet blev der bygget nyt posthus, som blev indviet i 1991. Da posthuset lukkede, blev bygningen efter nogle år ombygget, og den har siden 2014 huset Martin Møllers modebutik.

To huse længere henne, på hjørnet af Østergade og Tingvej lå en grillbar, som senere skiftede navn til Burger House. Men uanset hvad - de fleste kunder kom nu mere for øl end grill og burgere. Stedet lukkede i 1990, og bygningen blev revet ned året efter. I 1998 blev den nuværende bygning opført. Først som lokalredaktion for JydskeVestkysten. Senere med skiftende indhold og formål.

Burger House, som det så ud før nedrivningen i 1991. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv

Skråt overfor var der møbelpolsterforretning i Østergade nr. 13. Senere blev det til Dali Centret, med tæpper og gulvbelægning og endelig Genbrugsbutik, Sudan Genbrug. Efter at huset blev revet ned, blev den nuværende bygning opført i 2008. Her har der været revision i mange år.

På grunden ved siden af, Østergade 11, boede fru Hörstebrock. Omkring 1980 flyttede hun op i et nyt hus på Nørregade. I 1982 blev dette hus også revet ned. Længe var der en lille skov, meget velegnet til at lege røver og soldater. Men i 1996 kom Aldi til byen i en nyopført butik. Butikken står der endnu, tom, for Aldi er for længst borte.

I min næste klumme vil jeg fortælle om de bygninger i Østergade, som har stået der hele min tid. Denne gang var fokus på de bygningsmæssige forandringer.

For Rødding borgeren havde ret. Østergade har forandret sig lige så meget som Vestergade, i mands minde.

Dette luftfoto fra 1979 viser tydeligt hvilke forandringer, der er sket på Østergade. I dag er der kun fem bygninger tilbage. Alle andre er revet væk. Foto: Rødding Lokalhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Nytirsdag

Fødselar: Sønnen solgte Jytte til Wellings Landsbymuseum

Annonce
Annonce
Nytirsdag

Spejderne var på sjov sommerlejr

Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Sommerstævne i krolfklubben

Nytirsdag

Rødding inviterer til torvedage

Nytirsdag

Rovfuglene begejstrer publikum i Glad Zoo

Nytirsdag

Endnu et topresultat i EM-serien: Gokartkører fra Skodborg er med i titelræset

Nytirsdag

Jubilar: Min far syntes, jeg skulle være frisør

Nytirsdag

Sommerlæsning: Slug disse klassikere i din ferie

Nytirsdag

På gensyn: Glade vikinger sagde farvel til Krakes Kæmper

Nytirsdag

Ny gangbro og platform klar til brug: Et godt sted at lege og hygge

Nytirsdag

100.000 kr. til to foreninger i Vejen Kommune: Går til vejleding af unge og sikkerhedsudstyr

Nytirsdag

Ole Nørskov leverede musikalsk indslag på Enghaven

Nytirsdag

Enghaven fik deres egen cirkusforestilling

Nytirsdag

Lokal autosvend er blevet udlært

Nytirsdag

Lokal vognmand: Kampen for at styrke transportbranchen fortsætter

Nytirsdag

Corona-nedlukningen fik Maria til at træffe vigtig beslutning: Nu har hun lagt sit arbejdsliv om

Nytirsdag

Rødding-kvinde helt til tops: Trine Mittag Jensen blev nordisk mester i første forsøg

Nytirsdag

Kirsten sagde et historisk farvel til Historisk Samfund

Nytirsdag

Donation: 10.000 kroner til Jels Børns Venner

Ugeavisen Haderslev

Hygum Hjemstavnsgård er klar til højsæsonen

Nytirsdag

Rødding Fri Fag- og Efterskole fejrede historisk dimission

Nytirsdag

Svømmeklub sætter punktum efter coronasæson

Nytirsdag

Ny formand: Jeg elsker sport

Annonce