Annonce
Nytirsdag

10-året for Det Arabiske Forår markeres på Rødding Højskole

10-året for Det Arabiske Forår markeres med konference på Rødding Højskole den 8. - 9. juni, hvor blandt andet udenrigsminister Jeppe Kofod og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller deltager. Foto: PR

Rødding: I 2021 er det 10 år siden, at Det Arabiske Forår brød ud i Mellemøsten og Nordafrika. Det markeres med en konference på Rødding Højskole.

Udenrigsminister Jeppe Kofod åbner konferencen, der også har tidligere udenrigsminister Per Stig Møller som deltager.

Da frugthandleren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv den 17. december 2010 i en lille by i det centrale Tunesien, havde han næppe forestillet sig konsekvenserne. Flammerne fra den desperate unge mand tændte en ild i resten af befolkningen og bredte sig som en steppebrand fra land til land og blev til det, der i dag kaldes for Det Arabiske Forår.

Annonce

For Rødding Højskole er det helt naturligt at lægge hus til et sådant arrangement.

- De sidste 14 år har vi på vores hovedfag, journalistik og Mellemøsten, beskæftiget os intensivt med Mellemøsten og Nordafrika, hvor vi hvert halve år er rejst derned med vores elever for med egne øje at følge udviklingen og forstå de kolossale forandringer, der finder sted, forklarer forstander Mads Rykind-Eriksen.

Konferencen finder sted den 8. - 9. juni. Den er arrangeret i samarbejde med Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, der hører under Udenrigsministeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Filmpremiere med vin og musik

Nytirsdag

Veteranbiltræf nød stor interesse

Nytirsdag

Holtegården afholder OL

Annonce