Annonce
Nytirsdag

Afstemningsfest markerer 100-års jubilæum

Hvert år siden genforeningen i 1920 har der været holdt afstemningsfest i Sdr. Hygum Forsamlingshus. I år markeres genforeningens 100-års jubilæum. Arkivfoto
100-året for genforeningen bliver også markeret i Sdr. Hygum, hvor der traditionen tro inviteres til afstemningsfest i forsamlingshuset mandag den 10. februar.
Annonce

Sdr. Hygum: I år er det afstemningsfest nummer 100, som bliver holdt i Hygum Forsamlingshus i anledning af 100-året for genforeningen af Sønderjylland med det øvrige Danmark.

Som det ses, har der hvert år været holdt afstemningsfest i Sdr. Hygum, og under anden verdenskrig blev det holdt som en fødselsdag for et af bestyrelsesmedlemmerne i forsamlingshuset.

- Det er også værd at fejre, at vi blev forenet med Danmark efter 56 år under tysk overherredømme, og hvad det førte med sig af chikane og fortyskning af alt. Alt skulle foregå på tysk, undervisning i skolen, prædiken i kirken og administrationen på kommunekontoret, lyder det i en pressemeddelelse fra arrangørerne af afstemningsfesten i Sdr. Hygum.

Annonce

Stor omvæltning

Det har været en stor omvæltning for befolkningen.

- Ikke nok med det, men 30.000 unge sønderjyder skulle med i første verdenskrig på tysk side, og af dem faldt der cirka 5600. Helt forfærdeligt! Da så tyskerne tabte første verdenskrig, blev det besluttet, at ved en afstemning kunne befolkningen selv bestemme, om de ville være tyske eller danske.

I Sdr. Hygum viste afstemningen, at 96 procent ønskede at blive danske igen, og det festede man så for, og har gjort det i nu 100 år. Der opstod et tyskerhad, som det tog mange år at komme over.

- Selvom vi fejrer 100-året for genforeningen, så fester vi også for, at vi nu har et meget godt forhold til Tyskland, og vi samarbejder meget henover grænsen, som nu ligger fast.

Annonce

Bertel Haarder taler

For at gøre festen ekstra festlig i år, holdes en festgudstjeneste i Hygum Kirke den 10. februar klokken 17 - som optakt til festen i forsamlingshuset klokken 19.30 med festtale af Bertel Haarder.

Bertel Haarder er født på Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord. Han er medlem af Folketinget, og han har blandt andet været undervisningsminister, kultur- og kirkeminister, og som indenrigsminister var han initiativtager Folkemødet på Bornholm. Han er Folketingets aldersformand (nestor) og dermed den, der formelt åbner mødet til Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

Bertel Haarder er en blændende fortæller og hans opvækst i højskolemiljøet har blandt andet givet ham en stor glæde ved at synge, så der venter gæsterne en spændende og underholdende aften. Aftenen vil blive krydret med fællessang, kaffe og kage.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce