Annonce
Ny Tirsdag

Annika sætter Genforeningen på plakaten

Silhuetten af kong Christian den 10., Dybbøl Mølle og et vajende Dannebrog er de bærende elementer på Annika Engkjær Jacobsens plakat, som hun har lavet i forbindelse med 100-året for Genforeningen. Foto: Dorthe Andresen
38-årige Annika Engkjær Jacobsen, der har sit eget grafiske firma Engkjær Grafisk, har kreeret en plakat i anledning af 100-året for Genforeningen.
Annonce
Annonce

Både erhverv og private

Den 38-årige grafiker bor i Rødding. Hun har siden 2011 været gift med Jesper, og sammen har de døtrene Clara på seks år og Nicoline på ni år.

I august sidste år valgte hun at blive selvstændig og etablere sin egen grafikervirksomhed fra et kontor i hjemmet på Galgetoften.

Faktisk er hendes forretning delt i to - Engkjær Grafisk, der henvender sig til erhvervsvirksomheder og Engkjær Nordisk, hvor hun har sin webshop og sælger forskellige plakater - blandt andet byplakater fra Rødding og Sdr. Hygum og nu altså også plakaten, der markerer 100-året for Genforeningen.

Annika Engkjær Jacobsens plakat er blevet populær, så den hænger rundt i mange hjem i Sønderjylland, men der har også været bud efter den i resten af landet. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Personlige plakater

Et af de unikke produkter, som hun tilbyder i sin webshop, er, at folk kan bestille en plakat, hvor det er deres eget hus, der er hovedmotivet.

- Dem lavede jeg rigtig mange af til folk i julegaver. Så der var helt vildt travlt i december, fortæller Annika Engkjær Jacobsen, der i sin webshop har et skema, som kunderne skal udfylde med diverse oplysninger om, hvordan plakaten skal se ud. Derefter skal kunderne uploade et foto af huset.

- Jeg tegner selv huset i et grafisk program efter fotoet. Jeg kan rigtig godt lide, at det er noget helt unikt og personligt, siger Annika Engkjær Jacobsen, der dog lige i øjeblikket bruger mest tid på at pakke genforeningsplakater, så de kan blive sendt ud til kunderne.

Alle plakaterne bliver leveret i rammer - og det er også Annika Engkjær Jacobsen, der selv står for det arbejde.

- Ja, jeg er det hele - også pakkedame, kommer det med et smil fra Annika Engkjær Jacobsen, der har planer om at finde nogle sønderjyske forretninger, der kunne have lyst til at forhandle hendes jubilæumsplakat.

- Jeg håber, der er nogen, der har lyst til det, siger Annika Engkjær Jacobsen, der brænder for sin virksomhed og for det grafiske arbejde.

- Men det tager lang tid at bygge op. Jeg er jo startet fra nul. Men jeg har 100 procent troen på, at det skal gå.

Rødding: I år er det som bekendt 100 år siden, at sønderjyderne stemte sig hjem til Danmark. Det bliver naturligvis markeret med et væld af arrangementer både nord og syd for Kongeåen, der indtil 1920 dannede grænsen mellem Danmark og Tyskland.

I forbindelse med det runde jubilæum er det nu også muligt at få et minde om Genforeningen op at hænge på væggen derhjemme.

Annika Engkjær Jacobsen, der har sin egen grafiske virksomhed Engkjær Grafisk på Galgetoften i Rødding, har nemlig været i det kreative hjørne igen. Tidligere har Annika Engkjær Jacobsen lavet by-plakater fra Rødding og Sdr. Hygum. Denne gang er det Genforeningen, der er kommet på plakaten.

Annonce

Enkelt design

- Det er et år siden, jeg begyndte at tænke på, at det skulle jeg da lave. Så jeg har glædet mig til 2020. Jeg havde en idé om, hvordan den skulle se ud, og så brugte jeg et par dage uafbrudt i januar til at lave den, fortæller Annika Engkjær Jacobsen, der havde forhørt sig lidt hos folk om, hvad de forbandt med Genforeningen, og det var blandt andet kong Christian den 10., der krydser grænsen.

Så på plakaten har Annika Engkjær Jacobsen også lavet kongen som en silhuet, men efter et originalt billede af kongen. Øverst på plakaten, der også prydes af et vajende Dannebrog, står kort og godt: "Da Danmark blev hel igen."

- Jeg ville gerne have, at plakaten var enkel og simpel, men jeg har samtidig gjort en del ud af at lægge teksturer på, fortæller Annika Engkjær Jacobsen, der har sendt hovedparten af plakaterne til kunder i det sønderjyske, men der har også været kunder andre steder i landet.

Hun fortæller, at hun forud for offentliggørelsen af plakaten var lidt nervøs for, hvordan folk ville tage imod hendes plakat, men hun har kun fået positive tilkendegivelser.

- Mange er rigtig søde til at skrive, at nu har de modtaget plakaten og skriver "hvor er den flot." Det er en flink målgruppe, jeg har, kommer det med et smil fra Annika Engkjær Jacobsen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ny Tirsdag

Tyve år med fodboldskole i Rødding

Ny Tirsdag

Elever er klar til at komme videre

Ny Tirsdag

O. klasse venter forude

Mest læste

Annonce