Annonce
Nytirsdag

Arkitekten og ingeniøren er et godt match

Finn Jacobsen, til venstre, og Søren Bøgedal har siden januar 2018 været sammen om virksomheden Arkitekten & Ingeniøren. Foto: Dorthe Andresen
Finn Jacobsen og Søren Bøgedal har siden januar 2018 været fælles om tegnestuen Arkitekten & Ingeniøren. Lige nu er der godt gang i forskellige små og store projekter.
Annonce

- Vi har rigtig travlt lige nu. Der er nogen, der har sat gang i noget, og der er nogen, der vil sætte gang i noget. Der er også nogle få, der har trukket lidt i håndbremsen for at se tiden an.

Sådan siger Søren Bøgedal, der er arkitekt, og sammen med Finn Jacobsen, der er ingeniør, er han indehaver af tegnestuen Arkitekten & Ingeniøren på Østergade i Rødding.

I den nuværende konstellation har tegnestuen eksisteret siden januar 2018, hvor Søren Bøgedal og Finn Jacobsen valgte at gå sammen.

Her hjælper de i alt seks fastansatte - inklusive indehaverne - gerne folk med at få styr på regler, ansøgninger og med at få slået de rigtige streger til deres projekter.

Lige nu er der godt med arbejdsopgaver at gå til hos Arkitekten og Ingeniøren. På billedet er det de to indehavere Søren Bøgedal, til venstre, og Finn Jacobsen. Foto: Dorthe Andresen
Annonce

Mindre og store projekter

- Vi har alt fra små ombygninger til store erhvervsbygninger. For os er der ikke forskel på den lille havestue til et ældre ægtepar eller om et firma skal have tegnet nyt domicil. Servicen vil være den samme. Vi tilpasser hver sag, så de får lige nøjagtigt det, de skal have, fortæller Søren Bøgedal.

For næsten uanset hvilket projekt, man går med planer om at få ført ud i livet, så er der en masse regler, der skal overholdes.

- Indenfor byggeriet findes der utroligt mange termer, og der er rigtig mange ting, som man skal holde øje med. Det giver nogle gange nogle gode debatter på tegnestuen, smiler Finn Jacobsen.

Derfor er der også mange spørgsmål, der skal besvares, inden de første streger tegnes.

- Så folk kan nogle gange godt føle, at de kommer lidt i et krydsforhør hos os, men når vi giver en pris, så skal den jo holde, siger Søren Bøgedal.

Annonce

Fantastisk samarbejde

For har man ikke sat sig ind i alle de regler og paragraffer, der gælder, så kan man - i værste fald - risikere at skulle brække sit nybyggede projekt ned igen.

Derfor er det vigtigt, at der er styr på alt - og at der er en god dialog med de kommunale medarbejdere, der står for byggesagerne.

- Vi har et fantastisk samarbejde med kommunerne og med byggesagsbehandlerne og har altid en rigtig god dialog med dem, siger Søren Bøgedal.

Annonce

Har ikke fortrudt

Hverken Finn Jacobsen eller Søren Bøgedal har fortrudt, at de valgte at slå sig sammen i ét firma tilbage i januar 2018. For samarbejdet er gået rigtig godt.

- Årene er gået hurtigt, siger Finn Jacobsen, mens Søren Bøgedal supplerer:

- Der er sket meget både personligt og på virksomhedsplan, men det har helt sikkert været det rigtige.

- Men vi har også en helt skarp opdeling, idet den ene er arkitekt og den anden ingeniør, siger Finn Jacobsen, der ligesom Søren Bøgedal er spændt på, hvordan tiden efter coronakrisen vil blive.

For selvom tegnestuen lige nu har meget at se til, så kan det sagtens se anderledes ud om en del måneder.

- Fremtiden er spændende, fordi vi ikke ved, hvordan det kommer til at påvirke branchen. Hvis det bliver nedgangstid for byggeri, så gør det også for os. Hvis folk holder igen med at bruge penge og udskyder projekter, så kan vi godt frygte det på sigt. Det er den usikkerhed, vi har, siger Finn Jacobsen.

Men indtil da er der heldigvis mange gode opgaver, der ligger og venter på at blive ført ud i livet. Og det bliver de - med god hjælp fra arkitekten og ingeniøren.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce