Annonce
Nytirsdag

Borger snød bedrager i sidste øjeblik

En ældre kvinde slap med skrækken, da en falsk bankrådgiver ringede og bad om at få udleveret oplysninger om kivndens nemid. Arkivfoto: Jacob Schultz
Det lykkedes i første omgang en falsk bankrådgiver at overtale en ældre kvinde til at udlevere sine Nem-Id-oplysninger. Men heldigvis meldte den ældre kvindes skepsis sig, og hun fik spærret sine konti.
Annonce

Sønderjylland: En ældre kvinde i Sønderjylland slap med skrækken, da hun tidligere på måneden blev kontaktet af en kriminel, der udgav sig for at være fra kvindens pengeinstitut.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. "Bankrådgiveren" oplyste, at der var trukket flere tusinde kroner fra kvindens bankkonto. Men hvis hun var så venlig at give ham sine Nem-Id oplysninger, skulle han hurtigt løse problemet. Det lykkedes desværre "bankrådgiveren" at få kvinden overtalt til at udlevere oplysningerne. Men heldigvis meldte den ældre kvindes skepsis sig, lige så snart røret var lagt på. Hun ringede med det samme til sin bank, der afviste at kende noget til opkaldet. Og da banken omgående spærrede kvindens bankkonto og Nem-Id, lykkedes det at afværge, at kvindens konti blev tømt. Og kvinden orienterede derefter politiet om hændelsen. - Denne type sager er desværre ikke enestående. Heldigvis lykkedes det i dette tilfælde den ældre kvinde at komme de kriminelle i forkøbet. Men udfaldet kunne meget vel have været meget værre, oplyser vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.

Annonce

Vær på vagt

Han nævner som eksempel en sag fra januar, hvor en kvinde på få øjeblikke mistede 365.000 kroner, efter at kriminelle havde lokket Nem-Id oplysninger ud af vedkommende over telefonen. - Der er helt klart tale om meget udspekulerede telefonopkald, der umiddelbart virker meget troværdige. Vi har oplevet, at de kriminelle har udgivet sig for at være fra politiet og brugt rigtige politifolks navne, og at de har udgivet sig for at være fra sundhedsmyndighederne i forbindelse med corona-krisen, påpeger Chr. Østergård. Rådet til at imødegå de kriminelle er enkelt: Udlever aldrig Nem-Id oplysninger, kontonumre og andre personfølsomme oplysninger til andre. - Det er yderst vigtigt at bevare sin kritiske sans. De kriminelle spiller på, at de lyder myndige og overbevisende, når de udgiver sig for at være fra banken, politiet, skattemyndighederne eller skifteretten. Men uanset hvor overbevisende de lyder, så vil en rigtig betjent og en rigtig bankrådgiver aldrig bede om at få udleveret personlige oplysninger på denne måde. Så tro ikke på dem og udlever aldrig oplysningerne, siger vicepolitiinspektøren.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nytirsdag

Trine og Easy er på vej mod toppen

Nytirsdag

Lindab vandt Byggeriets Energipris

Mest læste

Nytirsdag

Naturens Dag ved Jels Voldsted

Nytirsdag

En sten til minde om Æ Kleinbahn

Nytirsdag

Cirkus lagde vejen forbi Enghaven

Nytirsdag

Gymnasterne er klar til en ny sæson

Nytirsdag

Karin har været 30 år på Finnmarken

Nytirsdag

Fubbi tryllebandt børnene

Nytirsdag

Koret er klar igen

Nytirsdag

Så kan der igen danses i hallen

Nytirsdag

Jazztonerne fylder kirkerummet

Nytirsdag

Jan fejrer to årtier ved bassinkanten

Annonce